Godmorgen og velkommen til et friskspiret nyhedsoverblik på en gryende forårsdag.
Her kan du læse om spændinger, der rumler stadig højere mellem de to store borgerlige partier, Venstre og De Konservative, og deres partiformænd.
Vi skal også høre, hvordan blæst og usikkerhed om vaccinen fra AstraZeneca har sat et dybt aftryk i danskernes lyst til at få netop dén vaccine.
Og så skal vi forbi genåbningen af de brune værtshuse.
Først får du de seneste coronatal, og så går vi i gang:
Lars Løkke har en plan
Vi begynder med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans lidt mere konkrete planer for et politisk liv efter Venstre.
I et interview til Jyllands-Posten siger den tidligere V-formand og nuværende løsgænger, at hans mål er at erobre den politiske midterbastion, som De Radikale historisk har siddet på. Det handler nemlig om muligheden for at skabe flertal til begge sider i Folketingssalen.
»Jeg er rimelig målbevidst. Succeskriteriet er, at det skal være valgbart og have en appel på begge sider af midten,« siger han.
Her går han ifølge Jyllands-Posten, »så langt som man kan, med at erklære et nyt parti – uden faktisk at gøre det«. Han taler om, at der på et tidspunkt skal samles kandidater og stillere, og så siger han, at han »tror«, at han vil være at finde på stemmesedlen ved næste valg.

Tanken om et nyt parti er blevet luftet længe, men Lars Løkke Rasmussen har kryptisk talt udenom, når han blev spurgt, hvorvidt han faktisk ville gøre det. Det gør han på sin vis stadigvæk.
Han står i dag i spidsen for et politisk netværk med omkring 15.000 medlemmer. Nu har netværket fået et sekretariat med to medarbejdere. Snart får det også en sekretariatschef, som den tidligere statsminister dog ikke vil sætte navn på.
»Men den ansættelse betyder, at processen er irreversibel,« siger han.
Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, har tidligere kaldt Løkkes tanker om et nyt politisk projekt for »en kedelig afslutning på en flot politisk karriere«.
Ondt blod i blå blok
Vi bliver i blå blok, hvor spændinger mellem Venstre og De Konservative vokser i skyggen af dramatiske udsving i meningsmålingerne.
Her er De Konservative gået kraftigt frem på bekostning af Venstre, og man skal være »naiv, hvis man tror, at det vil gå mindeligt for sig, fordi det potentielt handler om noget så grundlæggende som magtforholdene og det blå lederskab«, skriver Berlingskes politiske korrespondent, Kasper Kildegaard.

Kilder i Venstre beskriver en stigende bitterhed over et konservativt dobbeltspil, hvor partiet udadtil fremstiller sig som samlende part og samtidig profilerer sig på bekostning af Venstre i blandt andet udlændingepolitikken.
Spændingerne når tilsyneladende helt op på partilederniveau. På et møde mellem partilederne i blå blok skulle K-formand Søren Pape Poulsen have nævnt, at de øvrige borgerlige partier er nødt til at forholde sig til Venstres krise.
Ligeledes blev det bemærket, hvordan Jakob Ellemann-Jensen – der sidder for bordenden på møderne – på et tidspunkt spurgte Søren Pape Poulsen, om de skulle bytte plads.
Udtalelsen faldt med et smil på læben som reaktion på udviklingen i meningsmålingerne og Søren Pape Poulsens flirten med ideen om en dag at blive statsministerkandidat.
Men flere tolkede hændelsen som et »anspændt« forsøg på at virke overskudsagtig, selvom ingen er i tvivl om, at udviklingen presser og frustrerer Venstre-formanden dybt.
Kilder i begge partier forudser, at spændingerne vil tage til i styrke frem mod det kommende kommunal- og folketingsvalg. Hos De Konservative er man så indstillede på den dynamik, at man allerede har forberedt sig på at kunne forsvare sig mod forventede angrebspunkter fra Venstre.
Læs mere om den historie her.
Dårlige nyheder slår buler i AstraZenecas anseelse
De seneste uger har budt på en lind strøm af ubelejlige nyheder for vaccinen fra svensk-britiske AstraZeneca.
En række lande, herunder Danmark, har sat vaccinen på pause på grund af mistanke om, at den i meget sjældne tilfælde kan føre til en usædvanlig og livstruende kombination af blodpropper og indre blødninger.

En række myndigheder har afvist bekymringerne, herunder Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Men de brogede nyheder er begyndt at sætte deres spor i opbakningen til vaccinen også i Danmark. Ifølge en måling vil hver tredje dansker sige nej tak, hvis de får den tilbudt. Det viser en Megafon-måling blandt 1.053 repræsentativt udvalgte danskere foretaget for Politiken og TV 2.
Målingen blev foretaget efter Sundhedsstyrelsen havde suspenderet vaccinationen med AstraZeneca.
Dermed er vaccinen langt mere upopulær end de øvrige på markedet. Kun syv procent erklærer i målingen, at de ikke ville tage imod en af de øvrige vacciner.
»I hele sidste uge bankede det løs med gule bjælker på baggrund af indberetningerne af bivirkninger. De bekymringsskabende historier i medierne går lige i maven på os, samtidig med at de skaber trafik til medierne,« siger professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet.
Advokater advarer og ministeren ryster på hovedet
Vi vender blikket mod Berlingske, hvor vi kan læse om advokater, der er dybt bekymrede for retssikkerheden efter blandt andet opsigtsvækkende sager om dobbeltstraf for forbrydelser med relation til coronapandemien.
Advokatsamfundet har i en ny undersøgelse spurgt 267 advokater om retssikkerhedens tilstand i Danmark. Adspurgt om dens udvikling mener 50 procent af de 226 advokater, at den generelt er dårligere nu end for fem år siden.
Den overordnede konklusion er dog ifølge Advokatsamfundets generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, at »vi har en fornuftig retssikkerhed i Danmark«.
»Men der er en udbredt oplevelse af, at der er sket en forringelse de seneste fem år,« siger Andrew Hjuler Crichton:
»Når man for eksempel ser på noget af coronalovgivningen, er det vigtigt at få den rullet tilbage det øjeblik, der ikke er et akut behov for den. Det må ikke blive den nye normale tilstand.«
Hvad Justitsminister Nick Hækkerup (S) siger til den sag, kan du læse her.
Dagens nyhed fra bardisken
For at udrydde den sidste tvivl, så har Berlingske spurgt Erhvervsministeriet, om værtshuse også må åbne for udeservering 21. april.
Svaret er et rungende ja.
I genåbningsplanen stod kun restauranter og cafeer nævnt, men også brune og mindre brune værtshuse er altså omfattet, hvis de har mulighed for servering udendørs.
Det sker i dag:
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) skal afhøres i Tibetkommissionen.
Over middag holder Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen pressemøde om covid-19-vaccinen fra AstraZeneca.
Og så er mødes stats- og regeringscheferne til EU-topmøde. Det foregår – som så meget andet – digitalt frem for fysisk.