Op til Folketingets åbning leverer tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og medlem af Folketinget (V) en hård kritik af regeringen.
Det sker i Løkkes klumme i B.T., hvori han indleder med en anerkendelse af, at coronavirussen siden 11. marts, hvor statsministeren lukkede landet ned, i høj grad har rykket »spillepladen«. Men derefter kritiserer han regeringen i hårde vendinger for ikke at levere politiske planer på flere vigtige punkter.
Eller med Løkkes egne ord: »Intet er sket!«
Første punkt er en kritik af, at regeringen ikke har fremlagt en plan for, hvordan målet fra regeringens og støttepartiernes forståelsespapir om 70 procents reduktion af CO2-niveauet i forhold til 1990 skal nåes.
»Vi har fået en flot 70 procents CO2-reduktionsmålsætning, men har ikke set antydningen af en plan for, hvordan den skal indfries. Ikke et ord om, hvordan det kan gå hånd i hånd med dansk konkurrencekraft,« skriver Lars Løkke Rasmussen.
Løkke skriver videre, at selv om det økonomiske tilbageslag i dansk økonomi er tre gange større under coronakrisen, end det var under finanskrisen, har regeringen ikke fremlagt en plan for, hvordan dansk økonomi skal genoprettes.
»Tværtimod udskammes den finansielle sektor, og der introduceres nye skatter, som væltes over på danskerne og skader vores konkurrenceevne,« skriver Løkke.
Regeringen har i sit udspil om ret til tidlig pension afsat 3,1 milliarder kroner årligt, hvoraf finanssektoren er udset til at levere et »samfundsbidrag« på 1,5 milliarder kroner om året. I udspillet lød det, at beslutningen om at lade finanssektoren finansiere udspillet skulle ses i lyset af, at sektoren under finanskrisen »fik store hjælpepakker betalt« af skatteyderne. Den udlægning har mødt kritik fra eksperter, fordi staten ifølge en opgørelse fra Erhversministeriet fra 2018 tjente et betydeligt milliardbeløb på bankpakkerne.
Nye dogmeregler
Løkke kritiserer desuden, at vælgerne ikke har set noget til en ny sundhedsreform, der kan imødegå store, fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet, herunder flere ældre og flere kronikere. I stedet har regeringen ifølge den tidligere statsminister afmonteret patientrettigheder, mens ventelistepuklen vokser.
Socialdemokratiets udspil til tidlig pension får kritik for at være »stort set det eneste, der har overlevet valgkampen«, selv om planen ikke er målrettet tidligt nedslidte som varslet under valgkampen. Med en sådan beslutning viser regeringen og støttepartierne, at de bruger penge, der er blevet til på baggrund af tidligere beslutninger, »som ansvarlige partier har truffet i modvind«, som Lars Løkke Rasmussen skriver.
Hen tilføjer, at »man fornemmer« en lyst hos regeringen til at holde alle i et »angstgreb« med ugentlige covid-19-pressemøder og efterlyser en klarere køreplan. Lars Løkke Rasmussen har et ønske om, at regeringen i stedet tager fat om de egentlige udfordringer, der ifølge Løkke handler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.
Afslutningsvis foreslår han nogle nye dogmeregler, som burde gælde i dansk politik fremover.
»Pengene bruges af dem, der har skaffet eller vil skaffe dem. Det må være slut med fribilletterne. Alle vil gerne hjælpe alle, men der skal være forhåndstilsagn om at samle regningen op – på en vækstfremmende og ansvarlig måde.«
»Almindelig parlamentarisme skal genindføres. Slut med grænseløse delegerede kompetencer til sundhedsministeren og andre, som forvaltes med mere end tvivlsom henvisning til sundhedsmyndighederne.«
Det nye folketingsår skal ifølge Grundloven begynde første tirsdag i oktober. Det betyder, at Folketinget slår dørene op for det nye år i morgen, 6. oktober.
