Coronakrisen har ikke kun haft negative konsekvenser. Antallet af voldsanmeldelser er faldet markant, viser en ny rapport.

På landsplan skete der et fald, så antallet af registrerede anmeldelser af vold efter uge 11 var 31 procent lavere end det forventede niveau.

Det viser en ny rapport, som Det Kriminalpræventive Råd, Syddansk Universitet og Syd- og Sønderjyllands Politi står bag.

»Jeg synes virkelig, at de tal får en til at spærre øjnene op. Når man arbejder med kriminalitetsforebyggelse, så ser man ikke fald på landsplan særligt ofte,« siger analytiker Jonas Mannov fra Det Kriminalpræventive Råd, der er en af forfatterne bag rapporten.

Fra uge 11 til 16 blev der på landsplan registreret på 987 voldsanmeldelser, mens forventningen på baggrund af tidligere år lå på over 1.400 tilfælde.

Fra skadestuestatistikker ved man, at næsten halvdelen af de registrerede voldstilfælde skyldes episoder på offentligt tilgængelige steder i de sene aften- eller nattetimer fredag og lørdag. Den primære årsag til faldet, vurderer forskerne, er nedlukningen af nattelivet.

Derfor opfordrer forfatterne bag rapporten nu til, at man tager ved lære af coronasituationen med henblik på at minimere antallet af voldstilfælde fremover.

Ud over den rent menneskelige dimension i form af færre ofre, vil det også økonomisk give noget på bundlinjen. Et estimat foretaget af Rambøll viser, at vold generelt i Danmark medfører et samfundsøkonomisk tab på 2,3 milliarder kroner årligt.

Debatten er allerede i gang, og politiet har konstateret færre voldstilfælde i Indre By i København. Det Konservative Folkeparti i København har på den baggrund foreslået tidligere lukketider i nattelivet.

Berlingske har spurgt forfatterne bag rapporten om, hvilke værktøjer der på baggrund af forskningen bør tages i brug, hvis målet er at nedbringe antallet af voldstilfælde.

»Vi synes, at man skal tage denne her øjenåbner meget alvorligt ude i de byer, der har et natteliv, og sætte sig sammen med kommunale myndigheder, bevillingsmyndigheder, politi og lokalpolitikere,« siger Jonas Mannov fra Det Kriminalpræventive Råd.

I rapporten foreslås blandt andet »ansvarlig udskænkning«, hvor man i højere grad undlader at servere alkohol for fulde folk.

Det har man forsøgt sig med i Sverige. Effekten var ifølge rapporten, at voldskriminaliteten faldt 29 procent i det pågældende område i Stockholm. Faldet skete ikke alene på baggrund af den ansvarlige udskænkning, men også ved dialog med myndighederne, og ved at bevillingsmyndigheder slog hårdere ned på udskænkningssteder, der ikke overholdt reglerne.

Kommer man ikke til at lægge meget ansvar over på den enkelte bartender, eller hvordan skal det fungere i praksis?

»Noget af det, man gjorde i Stockholm, da man udviklede det koncept, var at tilbyde serveringspersonalet og dørmænd et todageskursus, der blandt andet handlede om, hvordan eventuelle konflikter kan håndteres. Man gav desuden personalet en mere solid forståelse af konsekvenserne ved, at folk får så meget at drikke.«

Hvis man lukkede klokken to i stedet for klokken fem, hvor stor en effekt ville det have på volden?

»Det bedste bud er norske resultater, der viser, at volden stiger 16 procent for hver ekstra time, der holdes åbent. Det er norske forhold, og om de kan oversættes en til en til Danmark kan vi ikke vide, men jeg er ikke i tvivl om, at effekten er der,« siger Jonas Mannov.

Hvilke tiltag, der isoleret set vil have den største effekt – forhøjelse af prisen på alkohol, tidligere lukketider eller nej til udskænkning – er vanskeligt at afgøre, vurderer Jonas Mannov.

»Specifikt i det svenske studie har man ikke kunnet skelne effekterne fra hinanden, fordi tiltagene blev indført på en gang. Det er også udfordringen med nedlukningen, at der sker enormt mange ting samtidig. Så vi er ude i et kvalificeret bud.«

Nok ikke realistisk at holde det lave niveau

Derfor ønsker man i Det Kriminalpræventive Råd heller ikke at anbefale et specifikt tiltag frem for et andet.

Hvor realistisk er det, at der bliver truffet nogle beslutninger, der for alvor kan imødegå problemet med vold og alkohol?

»Det er nok ikke realistisk, at vi kan fastholde det niveau, vi så under nedlukningen. Men hvis man gør en indsats og tager fat i forskningen, så er det realistisk at reducere problemet. Det er noget af det, som forskningen har vist,« siger Jonas Mannov.

Linda Kjær Minke, sociolog og professor MSO (med særlige opgaver, red.) ved Syddansk Universitet, mener, at der er tale om en »betydelig« effekt, hvis man kan sænke volden i det omfang, som de norske erfaringer lægger op til.

»Vi kunne jo lave et tilsvarende eksperiment i Danmark og se, om det rent faktisk påvirker voldsniveauet, når vi sammenligner områder med kort åbningstid med områder med en længere åbningstid. Hvis det er tilfældet, så mener jeg klart, at vi som samfund bør diskutere åbningstiderne og eventuelt skrue på dem for at begrænse volden i det offentlige rum,« siger Linda Kjær Minke.

Hun mener, at de forskellige værktøjer bør kombineres for at få den bedste effekt.

»Det er klart, hvis de lukkede tidligere, men at der var ukontrolleret udskænkning lige før lukketid, så ville det ikke give mening.«

Et andet værktøj handler om kultur og markedsføring, mener hun.

»Det handler også om, hvilke signaler der bliver sendt fra værtshusmiljøet. Reklamerer de for eksempel for happy hour mellem klokken fire og fem om morgenen? Hvis evidensbaseret viden peger på, at dette afstedkommer mere vold i det offentlige rum, er det spørgsmålet, om praksis bør ændres. For vold er jo omkostningsfuldt, ikke kun for samfundet, men også for det enkelte individ,« siger Linda Kjær Minke