Lægers regninger er fyldt med fejl, og nogle gange er det »decideret snyd«. Så mange millioner må de nu betale tilbage

Region har skærpet kontrollen med lægerne, og det har givet et opsigtsvækkende resultat, viser rapport. I nogle tilfælde er der decideret tale om snyd, lyder vurderingen. Læger afviser, at de er for kreative.

8,3 milliarder kroner betalte Region Hovedstaden sidste år til familielæger og andre i praksissektoren. Nu skal de betale et stort beløb tilbage, fordi der har været fejl i regningerne. Mikkel Møller Jørgensen/Ritzau Scanpix

Den går ikke; de penge må du betale tilbage.

Sådan lyder kravet til mange af landets familielæger, der »fejlafregner« i stor stil, når de udskriver regninger til de offentlige kasser for behandlingen af tusindvis af patienter.