Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at over 40.000 fuldtidsansatte tjener mindre end regeringens nye, højere dagpengesats, hvilket er langt færre personer end kritikere har fremhævet i den offentlige debat, skriver Finans.
I alt 43.000 fuldtidsbeskæftigede har en bruttoløn under de 23.000 kroner, som ledige med fast arbejde og flere års medlemskab af en a-kasse vil kunne få i de første tre måneder, hvis de mister deres arbejde, skriver Finans, og hvis der udelukkende er tale om lønmodtagere over 25 år, så falder antallet af lønmodtagere til 31.000.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har tidligere været ude og sige, at 126.000 danskere ville tjene under den nye dagpengesats, men efter kritik fra Dansk Metal-formand Claus Jensen for at indregne lærlinge og elever, korrigerede DA i sidste uge antallet til 90.000. Den borgerlige-liberale tænketank CEPOS har regnet sig frem til, at 140.000 danskere lå under den nye dagpengesats, skriver Finans.
Desuagtet at Beskæftigelsesministeriet fastslår, at der rent faktisk 'kun' er tale om 43.000 lønmodtagere, vil der dog stadig være danskere, der tjener mindre i deres fuldtidsjob, end andre vil kunne få i dagpenge, og i den sammenhæng afviser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at en forhøjelse af dagpengesatsen kan ses som en hån mod de danskere, der går på arbejde for mindre end den nye dagpengesats.
»Det er et tillæg til dagpengesatsen i tre måneder, som kun udløses, hvis man har været fast beskæftiget og betalt ind til sin a-kasse i flere år. Ingen vil kunne få mere end 90 procent af deres forudgående løn i dagpenge, og virkeligheden er, at mange almindelige lønmodtagere ville få under halvdelen af deres løn udbetalt på dagpenge. Her sikrer vi folk lidt bedre mulighed for at omstille privatøkonomien til en ny situation, hvis for eksempel en ny pandemi skulle ramme,« citeres Peter Hummelgaard for i Finans.
