Sverige har sendt soldater til Gotland, yderligere fly i luften og har i det hele taget øget beredskabet.
Finland har skruet op for bevogtningen ved den lange landegrænse til Rusland.
Nu vil Danmark sende F-16-fly til Bornholm.
Ruslands opmarch af soldater og materiel ved grænsen til Ukraine, hårde krav til Sverige og Finland samt frygten for en mulig krig har i den grad sendt de nordiske landes forsvar på overarbejde i Østersøregionen.
Nu vækkes diskussionen om behovet for et tættere militært samarbejde mellem de nordiske lande til live. Eksperter ser store fordele i et reelt militært samarbejde – spørgsmålet er, om Danmark vil med?
»Det er gået op for alle, at vi har store fælles interesser. Man har et Nordsøen, et Kattegat, et Øresund og selvfølgelig Østersøen, som man har fælles interesser i at kunne forsvare. Man har behov for at beskytte indsejlingen til Göteborg, som er Nordens største havn og er af stor betydning for både Norge, Finland, Sverige og Danmark,« siger en af Sveriges førende militære forskere, Niklas Granholm, som er vicedirektør i afdelingen for forsvarsstudier ved Totalforsvarets Forskningsinstitut, til Berlingske.
Det store spørgsmål er så, om de nordiske politikere er villige til at gå fra mange ord og få handlinger til bevægelse i retning af et fælles forsvar – i det mindste på enkelte områder?
»Jeg ser en situation, hvor man ikke længere bare vil tale om de fælles udfordringer, men vil forsøge at finde en fælles model for samarbejdet. Jeg oplever en retorik, som er blevet mere åben og direkte. Vi så i 2021, at de tre lande indgik en formel samarbejdsaftale, og vi må formode, at man nu taler bag kulisserne om, hvad der skal lægges ind under samarbejdet,« lyder vurderingen fra Niklas Granholm.
Danmark har i mange år haft fokus rettet mod NATO-samarbejdet – det transatlantiske samarbejde med USA. Danmark kan dog være i bevægelse, når det gælder fokus, lyder det fra en dansk ekspert.
»Den voksende erkendelse af Ruslands vilje til at agere militært, har stor betydning for, hvad de nordiske lande gør. Det er tydeligt, at både Krim-krisen og den nuværende konflikt gør, at det nordiske samarbejde bliver vigtigere,« siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i blandt andet forsvars- og sikkerhedspolitik.
Fremmer behov for samarbejde
Det er en naturlig reaktion, at når en ydre fjende dukker op, rykker vennerne tættere sammen.
Spørger man nordiske militære eksperter, kan den nuværende krise sætte fart i udviklingen i retning af et fælles nordisk militær – med forskellige scenarier som mulige svar på det russiske pres.
»Ruslands annektering af Krim og den efterfølgende krise ændrede Danmarks vurdering af trusselsbilledet. Før Krim var det opfattelsen, at Rusland ikke var en trussel – man kan sige, at Danmark i princippet var ligeglad med Rusland. Den voksende erkendelse af Ruslands vilje til at agere militært har stor betydning for, hvad de nordiske lande gør,« lyder vurderingen fra Kristian Søby Kristensen.
Forskeren får støtte fra sin svenske kollega Niklas Granholm, der forventer, at den øjeblikkelige krise vil få betydning for dybden og omfanget af det militære samarbejde mellem de nordiske lande.
»Tre nordiske lande står med tre identiske problemer. Danmark har Bornholm, Sverige har Gotland og Finland har Åland. Det er øer, som strategisk er særdeles interessante – også for Rusland – og det er øer, som har stor betydning, hvis der kommer mere alvorlige kriser eller krige. Hvis man forestiller sig et scenario, hvor Rusland angriber de baltiske lande, skal forstærkningerne komme via Østersøen. Derfor er det afgørende for Danmark, Sverige og Finland, at man er klar og arbejder sammen,« forklarer Niklas Granholm.
Sverige og Finland har allerede et tæt militært samarbejde, idet de to landes flyvevåben koordinerer og ofte afholder fælles øvelser. Det samme gælder flere enheder fra landenes flådestyrker. Selv Norge er nu rykket tæt på Sverige og Finland – efter år, hvor Norge, ligesom Danmark, havde al fokus rettet mod NATO-samarbejdet.
»Vi kan se, at de fælles nordiske øvelsesaktiviteter tager til. Også der er det dog hovedsagelig Norge, Sverige og Finland, som arbejder tæt sammen. Det gør man ofte nordpå, tæt ved den russiske grænse og i forhold til Arktis, og det er et klart signal til Rusland om, at de nordiske lande integrerer deres militære formåen,« siger Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet.
Og så er der Danmark. For selvom der er et samarbejde, har Danmarks engagement i et militært samarbejde været beskedent.
Fælles opgaver
»Når man ser på de militære relationer mellem Sverige og Danmark, var der i mange år reelt intet samarbejde. Vi ved, at man i perioder nærmest ikke talte sammen – noget, som heldigvis er ved at ændre sig,« lyder vurderingen fra forsker Niklas Granholm.
Spørgsmålet er, om situationen er ved at ændre sig – i retning af øget nordisk samarbejde? Berlingske har spurgt forsvarschef Flemming Lentfer, om der er konkrete planer om et øget samarbejde med andre nordiske lande, men han har ikke ønsket at kommentere debatten.
Ikke desto mindre leder landene omkring Østersøen lige nu efter nye, sikkerhedspolitiske løsninger, vurderer en ekspert.
»Der er ikke tvivl om, at Østersøen sikkerhedspolitisk på ny har fået en stor rolle. Det kan få betydning for det nordiske forsvarssamarbejde, fordi for eksempel sikkerheden i Nordsøen, Kattegat og Østersøen er en fælles interesse. I dag har det norske søværn fokus på Rusland og Nordnorge. Danmark har en oceangående flåde, ikke en flåde til at stoppe en invasion,« siger Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet.
Og det, altså det nuværende fokus på indsatser langt fra Danmark, vil gøre det dyrt og besværligt, hvis Danmark på ny skal fokusere på Østersøen og et samarbejde med de nordiske naboer.
»Skal vi ændre strategisk kurs, vil det kræve en fuldstændig ombygning af flåden og meget store investeringer. Hvis jeg var Sverige og ledte efter nogle at samarbejde med om den maritime sikkerhed, ville jeg nok kigge et andet sted end mod Danmark. Men jeg forventer, at spørgsmålet bliver relevant i forbindelse med det kommende forsvarsforlig,« vurderer Kristian Søby Kristensen.
Hvis Danmark for alvor skal rykke tættere ind i et militært nordisk samarbejde, har relationen til NATO og USA stor betydning.
»Vi ser et USA, som fortsat har fokus på NATO, men som i højere grad ser mod Kina og Stillehavet. Derfor er det ingen given ting, at USA vil komme med så store styrker, som nogen måske forventede. Og det er en del af årsagen til, at Norden i højere grad må arbejde sammen,« siger Niklas Granholm.
Så der er udsigt til mere samarbejde – med Danmark som det usikre kort.
»Danmark står stadig ikke forrest, når der skal arbejdes med det militære samarbejde i Norden. Norge, Sverige og Finland har et tæt samarbejde militært, mens Danmark fortsat mest af alt støtter op med taler, deltager i fælles kronikker og udtrykker viljen. Realiteterne bag er dog mere beskedne,« siger Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet.
Han tror i det hele taget på øgede relationer, men ikke på noget der ligner fælles enheder:
»Der er ikke en dybere dansk interesse for at vokse sammen med Norge, Sverige og Finland militært. Danmark har NATO som absolut førsteprioritet, og det samme gælder Norge. Hvis der så ovenpå NATO kan etableres et nordisk samarbejde, er det fint, men alene som en tilføjelse til vores militære formåen.«
Peter Suppli Benson er Berlingskes nordiske korrespondent
