1) De første advarsler om vaccinefare
Allerede i begyndelsen af oktober gjorde forskere i et notat fra Dansk Veterinær Konsortium opmærksom på, at minkvarianter på sigt kunne føre til vaccineproblemer. Kredsen af forfattere bag notatet bestod af forskere fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet.
Af notatet fremgår det eksempelvis:
»I mink er der påvist ændringer i flere områder af virusgenomet, blandt andet det område, der koder for spike-proteinet, som er essentielt for immunitet efter overstået infektion og/eller vaccination. Sådanne ændringer kan potentielt resultere i reduceret genkendelse af virus i tidligere inficerede individer, hvilket potentielt kan medføre, at flokimmunitet ikke kan opstå, og at vacciner ikke vil virke,« står der.
Du kan læse notatet her.
2) Offentlige advarsler om vaccinefare
Senere gik Statens Serum Institut også offentligt ud og advarede om, at mink på sigt kan udløse vaccineproblemer, som du kan læse her.
3) Forsøget på Statens Serum Institut
På vej ind i november havde forskere ved Statens Serum Institut gennemført et forsøg, som indikerede, at antistoffer havde det sværere over for minkvarianten cluster 5 end over for almindelig virus.
Noget forenklet havde forskerne taget serum fra ni personer, som tidligere havde været smittet med SARS-CoV-2. De ni personer ville således i forskellig grad have udviklet antistoffer. Herefter blev de ni personers serum gradvist blandet med henholdsvis minkviranten og med almindelig virus som kontrolforsøg. Forskerne iagttog, hvor meget man kunne fortynde serum, mens antistofferne stadig virkede på virus. Jo mere man kunne fortynde, jo stærkere var antistofferne.
Man kan se resultatet for forsøget her:
Tabellen illustrerer de ni personers serum, og resultaterne for hver person viser, hvor meget (hvor mange gange) forskerne kunne fortynde serum/antistoffer, uden at antistoffernes effekt udeblev – altså, den koncentration, som neutraliserer. Af tabellen fremgår det, at for otte af de ni personer havde antistofferne det sværere over for minkvirussen. Især ved person 2 og person 3 er forskellen tydelig. Det var dette forsøg, som førte til konklusionen om, at minkvarianten udviste mindre følsomhed over for antistoffer. Men notatet er noget mere forsigtigt formuleret end de efterfølgende. Eksempelvis indeholder notatet et tydeligt forbehold for, at resultaterne er foreløbige. Du kan læse notatet fra 2. november 2020 her.
4) Detaljeret beskrivelse
Den 10. november 2020 udgav Statens Serum Institut en mere udførlig beskrivelse af forsøget. Af dette notat kan man se, at Statens Serum Institut også havde lavet et såkaldt vækstforsøg, hvor man analyserede væksten/udviklingen for cluster 5 i forhold til to coronavarianter og en såkaldt vildvirus. Her blev forsøget med de ni personers serum også gengivet (en af personerne har andre data end i 2. november-notatet). Du kan se tabellerne over de ni personer her – de sorte søjler er kontrolvirus, de røde søjler er minkvarianten cluster 5:
Du kan læse den mere fyldige rapport om forsøgene på Statens Serum Institut her.
5) Risikovurderingen
Den 3. november 2020 leverede Statens Serum Institut både et notat og en risikovurdering, og det var her, at resultaterne fra forsøget blev kædet sammen med »en kommende covid-19-vaccines effekt over for smitte med disse varianter«. Du kan læse Statens Serum Instituts risikovurdering her.
6) Aflivningen
Med afsæt i notaterne fra 3. november 2020 kunne statsminister Mette Frederiksen (S) og faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut dagen efter oplyse, at forsøg fra Statens Serum Institut viste, at cluster 5 kunne spænde ben for et globalt vaccineprogram, og at alle mink derfor måtte aflives.
7) Cluster 5
Cluster 5 er en minkvariant, der består af fire mutationer: 69-70delHV, Y453F, I692V og M1229I. Mutationen Y453F er den mest gennemgående mutation for minkvarianterne herhjemme. Den 5. november 2020 lagde Statens Serum Institut de såkaldte gensekvenser (virus' arvemateriale, der viser genets opskrift) for mutationerne for cluster 5 offentligt frem. Da gensekvenser og senere de relevante forsøgsdata blev offentlige, kunne internationale forskere hurtigt se, at cluster 5 ikke udløste en vaccinefare. Du kan se et eksempel på en sekvens her - i dette tilfælde for mutationen Y453F (som dna og aminosyre):
8) Fejlkilder
Efterfølgende har talrige forskere og rapporter vurderet, at de danske myndigheder og regeringen tog fejl. For cluster 5 udgør i sig selv ikke en vaccinetrussel. Fejlkonklusionen skyldes blandt andet nogle af de årsager, som er nævnt i Berlingskes dækning af sagen. Eksempelvis:
Stikprøven med blot ni personer er for lille.
Forskellen i resultaterne mellem minkvirus og kontrolvirus er gennemgående for små.
Præmisserne for forsøget er ikke lagt frem, eksempelvis hvornår serumprøverne for de ni personer blev taget.
De omtalte mutationer – på nær én – var kendte blandt internationale forskere, og man formodede, at den mest gennemgående minkmutation havde svært ved at smitte mellem mennesker.
Internationale forskere ved endnu ikke, præcist hvor stor en koncentration det kræver, før antistoffer beskytter mod den nye coronavirus, SARS-CoV-2. Alt efter hvad man sætter denne grænse til, vil forsøget udløse forskellige konklusioner.
Der findes andre beskyttende immunfunktioner i mennesker end dem, forsøgene afdækker.
9) Vaccinetruslen passede ikke
Eksempelvis har Lægemiddelstyrelsen, som er den myndighed herhjemme, der vurderer vacciners virkning, i et udførligt notat gennemgået forsøgene fra Statens Serum Institut og vist, hvorfor man ikke kan udlede en vaccinetrussel baseret på forsøgene fra Statens Serum Institut. Notatet blev offentliggjort 9. november 2020 og kan læses her.
Det er naturligvis et centralt spørgsmål, om minkavlere den 4. november 2020 havde fået besked på at aflive alle mink, hvis regeringen havde læst Lægemiddelstyrelsen og andre vurderinger inden beslutningen. Men Lægemiddelstyrelsen blev aldrig hørt før pressemødet 4. november.
Læs mere:
Læs Berlingskes store gennemgang af forløbet her.
