Danmark har haft stor succes med at bekæmpe og undgå de såkaldte supersprederbegivenheder, hvor coronavirus lynhurtigt spreder sig vildt og voldsomt til et meget stort antal mennesker.
Det er vurderingen på baggrund af en ny opgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som viser, at der kun har været knap 50 af den slags begivenheder – og relativt få smittetilfælde, der kan kædes sammen med dem – i Danmark under coronaepidemien.