Kriminalitet, arbejdsløshed og karaktergennemsnit.
For 15. gang udkommer ny rapport fra Danmarks Statistik, der dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark.
En gruppe, der kun blevet en større del af den samlede befolkning i løbet af årene.
For nylig konkluderede en undersøgelse fra det kombinerede mediehus og tænketank Mandag Morgen, at tre ud af fire danskere tror, det går betydeligt dårligere med integrationen, end de faktiske tal viser.
Den viste blandt andet, at selvom kriminaliteten blandt unge mænd med ikkevestlig baggrund falder, tror de fleste danskere, at den stiger eksplosivt. En stor del af danskerne undervurderer også antallet af indvandrere, der i job og uddannelse, men også hvor mange, der støtter ligestilling og demokrati.
Undersøgelsen blev lavet i et samarbejde mellem Mandag Morgen og Danmarks Videnscenter for Integration samt to forskere fra Aalborg Universitet, professor Jørgen Goul Andersen og lektor Karen Nielsen Breidahl. Den kan du læse mere om her.
Og her har Berlingske udplukket 20 væsentlige punkter fra Danmarks Statistiks rapport »Indvandrere i Danmark 2021«, så du kan få et aktuelt overblik over, hvordan det står til med indvandrere og efterkommere i samfundet lige nu.
Inden du læser videre, kan du blive klogere på Danmarks Statistiks begreber i faktaboksen.
1: Så stor en andel er indvandrere eller efterkommere
1. januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere 14 procent af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 11 procent, og blandt dem er 58 procent fra ikkevestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af indvandrere fra ikkevestlige lande blevet firedoblet, mens det er tredoblet for indvandrere fra vestlige lande.
2: Næsten halvdelen i Ishøj Kommune
Overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 20 procent af befolkningen i Region Hovedstaden. I Ishøj er det 42 procent af befolkningen, som er indvandrere eller efterkommere, hvorfor kommunen har den største andel af indvandrere og efterkommere i Danmark. Rebild Kommune har den laveste andel – her er andelen seks procent.
3: Asyl og familiesammenføring udgjorde otte procent af de indvandredes opholdsgrundlag
Indvandringen af ikke-nordiske statsborgere er siden årtusindeskiftet næsten fordoblet og udgjorde i 2020 cirka 43.000.
Blandt de indvandrede i 2020, som er født i udlandet og som havde ikkenordisk statsborgerskab, havde otte procent familiesammenføring eller asyl som opholdsgrundlag. Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 procent
4: Lavere beskæftigelsesfrekvenser
I de seneste år er beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikkevestlige lande steget mere end beskæftigelsen blandt indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse.
Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige for mænd og kvinder var på henholdsvis 64 og 52 procent i 2019. Beskæftigelsesniveauet for indvandrere fra ikkevestlige lande er dog fortsat under niveauerne for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande.
5: Kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande mindre beskæftiget
Et indeks, der tager højde for den forskellige alderssammensætning. viser, at underbeskæftigelsen var markant højere blandt kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande end mandlige indvandrere fra ikkevestlige lande.
For mænd var underbeskæftigelsen på 21 procent, mens den var 34 procent i 2019. blandt kvinderne, hvis grupperne havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som mænd og kvinder med dansk oprindelse.
6: Laveste beskæftigelse blandt fire bestemte lande
Der er store forskelle i beskæftigelsesniveauet for indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige var beskæftigelsen lav blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Irak og Syrien. Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.
7: Færre har afsluttet en uddannelse blandt efterkommere fra ikkevestlige lande
Blandt 30-årige efterkommere fra ikkevestlige lande havde 58 procent af mændene og 73 procent af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 76 og 83 procent.
8: Mandlige efterkommere
Der er flere 20-29-årige mænd og kvindelige efterkommere fra ikkevestlige lande, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse i 2019.
Blandt de 30-årige var det 25 procent af de kvindelige og 23 procent af de mandlige efterkommere fra ikkevestlige lande. For personer med dansk oprindelse var det henholdsvis 17 og 15 procent af kvinder og mænd, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse.
9: Variationen i indvandrernes uddannelsesniveau
Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark.
Eksempelvis havde 48 procent af de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I denne gruppe havde tre procent en lang videregående uddannelse.
10: Beskæftigelse høj blandt indvandrere med kompetencegivende uddannelse
Indvandrere fra ikkevestlige lande, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, havde højere beskæftigelse end indvandrere fra ikkevestlige lande, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også indvandrere, som har været i Danmark relativt længe.
Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.
11: Efterkommere fra ikkevestlige lande får lavere karakterer
Drenge og piger med dansk oprindelse fik højere karakterer i de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med indvandrere og efterkommere. Dog havde efterkommere fra vestlige lande næsten samme karaktergennemsnit som personer med dansk oprindelse.
Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2016- 2020) var karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,9 og 7,7. De tilsvarende niveauer for de efterkommere fra ikkevestlige lande var 5,6 og 6,4.
12: Halter bagefter med matematik og dansk
Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og efterkommere fra ikkevestlige lande findes.
13: Karakterforskelle mellem ikkevestlige lande
Der er store forskelle mellem oprindelseslandene inden for gruppen af efterkommere fra ikkevestlige lande. Blandt både drengene og pigerne var det de vietnamesiske efterkommere, som klarer sig bedst, med karaktergennemsnit på 7,2 og 8,1, mens det var de tyrkiske og libanesiske efterkommere, som havde de laveste karaktergennemsnit.
Blandt drengene lå de på 4,9 for de tyrkiske efterkommere og på 5,0 for de libanesiske efterkommere, mens niveauerne var lidt højere blandt pigerne med 5,6 for de libanesiske og 5,8 for de tyrkiske efterkommere.
14: Karakterer for børn af efterkommere i grundskolen
Ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøve i 2020 var karaktergennemsnittet for børn af efterkommere fra ikkevestlige lande 5,7 for drengene og 7,0 for pigerne. De tilsvarende gennemsnit for drenge og piger med dansk oprindelse var højere med 7,1 og 8,0.
15: Størst stigning i indkomst for personer med dansk oprindelse
Den gennemsnitlige indkomst for 30-59-årige indvandrere fra vestlige og ikkevestlige lande er fra 2009 til 2019 steget fra henholdsvis 348.000 til 377.000 og 260.000 til 286.000.
Den største stigning er dog sket for personer med dansk oprindelse, hvor indkomsten er steget fra 401.000 til 464.000.
16: Relativ fattigdom blandt indvandrerbørn fra ikkevestlige lande
Det er særligt børn og unge med en ikkevestlig baggrund, som levede i familier med relativ fattigdom i 2019. De relativt fattige har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten.
Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. I aldersgruppen 10-14 år var eksempelvis 36 procent af indvandrere fra ikkevestlige lande og 17 procent af efterkommere fra ikkevestlige lande relativt fattige.
Omvendt var det to procent blandt personer med dansk oprindelse.
17: Disse udgør en relativ høj andel af offentligt forsørgede
Mens indvandrere fra ikkevestlige lande udgør otte procent af hele den 16-64-årige befolkning, var deres andel af alle 16-64-årige offentligt forsørgede 11 procent. Deres overrepræsentation var særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 15 procent var indvandrere fra ikkevestlige lande.
For indvandrere fra ikkevestlige lande stiger andelen af offentlig forsørgede med alderen. For de 25-29-årige var andelen 26 procent, mens det blandt 55-59-årige var 57 procent.
Både blandt mænd og kvinder var det indvandrere med oprindelse i Irak, Libanon, Somalia og Syrien, som havde de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende var mindst syv ud af ti fra Syrien, Libanon, Somalia og Irak på offentlig forsørgelse.
18: Højere kriminalitet
Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at kriminaliteten i 2020 var 51 procent højere blandt mandlige indvandrere og 149 procent højere blandt mandlige efterkommere med ikkevestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning.
Hvis der yderligere standardiseres for familiens uddannelsesniveau var kriminaliteten henholdsvis 31 procent og 108 procent højere.
19: Højest kriminalitet blandt mænd med oprindelse i Libanon
Mandlige libanesiske efterkommere, hvoraf en stor del er efterkommere af statsløse palæstinensere, havde med 376 det højeste kriminalitetsindeks.
Indekset er standardiseret efter alder. Mandlige efterkommere med oprindelse i Somalia, Syrien og Marokko havde ligeledes et indeks, der ligger over 300.
20: Lavest kriminalitet blandt mænd med oprindelse i Indien
Det laveste kriminalitetsindeks havde mandlige indvandrere med oprindelse i Frankrig, Kina, USA og Indien. Deres indeks lå mellem 56 og 61 procent under gennemsnittet for alle mænd.
Disse punkter er gengivet fra Danmarks Statistiks rapport. Du kan læse hele rapporten her.
I første version af artiklen blev et billede af tre kvinder iklædt niqab anvendt. Berlingske har valgt at skifte billedet ud, da det fremstillede et for stereotypt billede i forhold til sagens egentlige kerne.
