Indvandrerhad og en voldelig revolution: Forsvaret slås med sager om ekstremisme blandt ansatte

Forsvarets øverste chef, Flemming Lentfer, har internt gjort flere af koncernens chefer opmærksom på, at ekstremisme eksisterer blandt ansatte, og at det er et problem. Kort tid efter meldingen dukkede en sag op – og det blev ikke den sidste.

Forsvarschef Flemming Lentfer har i en intern skrivelse gjort opmærksom på, at der er en række eksempler på ekstremisme blandt ansatte internt i Forsvaret. (Arkivfoto) Henning Bagger

Som et af de eneste steder i Danmark lærer mænd og kvinder i Forsvaret at håndtere skydevåben og arbejde i pressede situationer.

Kort sagt – de modtager professionel træning i at slå en fjende ihjel.