Der er kød på menuen, når de københavnske politikere mødes i næste uge.
Her skal medlemmerne af Børne- og Ungdomsudvalget tage stilling til, om madplanerne rundt om i vuggestuer, børnehaver og skoler i København skal se en anelse anderledes ud.
Helt konkret skal de stemme om, hvorvidt okse-, kalve- og lammekød skal udelukkes fra de måltider, der bliver serveret.
Forslaget er stillet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, og formålet med forslaget er at mindske klimabelastningen fra de offentlige måltider.
Klimaaftrykket er højt, når det kommer til de tre typer kød sammenlignet med andre fødevarer, påpeger forvaltningen i sit oplæg til politikerne.
Her er et oprids af forbruget:
I 2022 blev der indkøbt cirka 38 tons okse-, kalve- og lammekød i de københavnske institutioner og skoler.
Det svarer til omkring 0,6 procent af de fødevarer, der bliver indkøbt på området.
Ifølge forvaltningen resulterede det samlet i en årlig CO₂-udledning på omkring 1.400 tons.
Til sammenligning, påpeger forvaltningen, vil 38 tons bælgfrugter give en CO₂-udledning på 57 tons.
Forslaget omfatter daginstitutioner og de skoler, der har en skolemadsordning, hvilket de fleste skoler i kommunen har.
Nej: »De kan klare det selv«
Spørger man Enhedslisten, er det dog ikke en god idé.
»Jeg ser det her som et udtryk for mistillid, hvor man går ind og sender et signal om, at vi ikke tror, de kan klare det selv,« siger Enhedslistens Knud Holt Nielsen, der er medlem af Børne- og Ungeudvalget, og tilføjer:
»Det viser de her tal jo, at de godt kan. Det er meget, meget lidt kød, de spiser derude. Det er faktisk så lidt, at jeg tænker, at de er ret gode til at reducere det selv.«
Men hvis det er så lidt, hvorfor kan man så ikke bare afskrive det helt?
»Man kan godt sløjfe det sidste, men når skolerne og institutionerne gør det af sig selv, synes vi, at det er bedre af anerkende den indsats.«
Selvom det er en lille post i det store regnskab, har lidt så ikke også ret, når det bliver talt sammen?
»I det her tilfælde tror jeg, at den grønne omstilling er bedre tjent med, at bestyrelserne selv gør det, end at vi som politikere sender et signal,« siger Knud Holt Nielsen.
Ja: »Vi skal tage ansvar«
Modsat Enhedslisten synes en række partier, at det er en god idé. Det gælder SF, Konservative, Alternativet og Socialdemokratiet.
»Klimakrisen kræver, at alle ændrer vaner,« skriver Rasmus Steenberger, der er medlem af Børne- og Ungeudvalget for SF i en besked til Berlingske.
Også Konservative går ind for forslaget, men påpeger, at der ikke er tale om et decideret »forbud« mod kød.
»Det ligger stadig frit for forældre at give deres børn rødt kød med i madpakken,« skriver udvalgsmedlem Mathilde Kastbjerg i en besked.
Socialdemokratiets Laura Rosenvinge kalder forslaget for »fint«.
»Vi skal i mål med vores klimaambitioner, og derfor skal vi også tage ansvar på børne- og ungeområdet,« siger hun i et interview med Berlingske.
»Det drejer sig om 0,6 procent af det mad, vi laver. Til gengæld giver det en reduktion på 1.400 ton. Det er meget, vi får ud af det,« tilføjer Laura Rosenvinge.
Hun påpeger, at skolerne og institutionerne fortsat kan servere gris og kylling.
Hvorfor skal man ikke fjerne det hele og få den størst mulige klimagevinst?
»Fordi vi skal give vuggestuerne, børnehaverne og skolerne mulighed for at lave nogle gode og nærende måltider uden for mange benspænd.«
Når I holder møder i Borgerrepræsentationen, får I også serveret mad. Vil du også mene, at de retningslinjer bør gælde der?
»Nu handler det her forslag om vores institutioner, hvor man ikke tilbringer aften og hverdag. Forældrene vil stadig kunne servere kød derhjemme.«
Men er det ikke rimeligt, at I går forrest?
»Nu handler det her forslag om skoler og institutioner.«
Men du kan vel godt svare på det andet?
»Lige nu er det skolerne og institutionerne, vi taler om. Det er det, jeg svarer på.«
Forslaget skal behandles 11. oktober.
