På flere punkter er befolkningen begyndt at blive for slappe i håndhævelsen af myndighedernes anbefalinger under coronapandemien i Danmark.
Det viser notater fra Aarhus Universitet og analyseinstituttet Epinion til regeringen, der blev overdraget til partilederne fredag. Af notaterne fremgår det, at der er stigende optimisme og lavere bekymring i befolkningen, både før og efter Mette Frederiksens (S) genåbningspressemøde 30. marts, som Berlingske fredag i sidste uge skrev.
Men notaterne viser også, at selv om der fortsat er bred opbakning blandt befolkningen til regeringens tiltag, mener en stigende procentdel af de adspurgte, at regeringens tiltag er for vidtgående.
Ifølge notaterne har 22 procent den holdning.
Om resultatet skriver forskerne bag, at befolkningen »har bemærket de tilsyneladende uenigheder mellem de forskellige grene af myndighederne«.
Teststrategien i Danmark har fra begyndelsen været et stridsmål mellem regeringen og myndighederne. Da det kom frem, at Sundheds- og Ældreministeriet havde siddet et tilbud om testudstyr fra Sydkorea overhørigt, måtte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) efterfølgende undskylde.
»Beklageligvis har de danske sundhedsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelsen fra de sydkoreanske embedsmænd,« skrev han i en e-mail til Folketingets sundhedsordførere.
Ifølge Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitets Department of Political Science, som står bag undersøgelsen, er det tydeligt, at uenighederne mellem regering og myndigheder former befolkningens holdninger.
»Vi har kunnet se, at diskussionen mellem myndigheder internt sætter sig hos befolkningen, som ret hurtigt registrerer det, når der har været diskussioner om, hvem der må komme i daginstitutioner. Vi kan se, at det meget hurtigt registreres hos befolkningen,« siger han.
Stadig stor opbakning
Men derudover er de 22 procent af de adspurgtes stigende skepsis til regeringens tiltag ikke overraskende, for det er stadig lavt, når man tager tiltagenes omfang i betragtning.
»Det er nogle af de tiltag, der er mest vidtgående siden Anden Verdenskrig,« siger Michael Bang Petersen:
»Normalt er indskrænkningen af folks rettigheder noget, som er voldsomt politiseret. Vi har set det i forbindelse med 9/11, hvor der var meget debat om det. Det kommer der sikkert også på sigt her, men det har ikke været specielt udtalt. Der har været en krisebevidsthed hos befolkningen, hvor man har tænkt, at regeringen gør det, der er nødvendigt.«
Eksperterne noterede, at coronakrisen ville forløbe i tre faser:
Fase ét er »ændring af hidtidige sociale vaner og etablering af at holde afstand«, hvor danskerne skal motiveres til at følge myndighedernes anbefalinger: »Her er det afgørende at mobilisere ængstelse,« fremgår det.
Verdensmestre
Den stadig store opbakning er for Michael Bang Petersen i tråd med, at danskerne er »verdensmestre« i to ting, fortæller han. Den ene ting er den politiske kultur i Danmark og relationen mellem borger og myndighed, hvor borgere generelt har en meget høj tillid. Den anden ting er fraværet af korruption i Danmark.
Selv om der har været »grimme sager« i nyere tid, ser det værre ud andre steder i verden, og det er for Michael Bang Petersen at se en medvirkende faktor til, at tilliden stadig ligger højt.
»På den måde kan man også sige, at landes karakteristika eller særegenheder kommer meget tydeligt til udtryk, når det bliver udsat for en stresstest, som jo er det, vi bliver udsat for nu,« siger han.
Allerede før 1. april, da undersøgelsen lå klar, kunne forskerne bag undersøgelsen se en stigende tendens til, at borgere begyndte at tage for let på regeringens tiltag og myndighedernes anbefalinger.
»Optimismen stiger, og bekymringen falder,« skriver de i deres notater.
Forskerne skrev, at der var grund til »opmærksomhed, da disse udviklinger sker samtidig med tendenser til faldende regelefterlevelse i forhold til store forsamlinger og til håndvask«.
Kommunikationen var dermed afgørende for at få befolkningen til stadig at forstå alvoren.
Har I set på, hvordan Danmark adskiller sig fra andre lande i de udmeldinger, der kommer fra staten og myndighederne, og om det spiller en rolle i forhold til befolkningens opbakning til tiltagene?
»Det har vi ikke kigget på endnu, men det er helt klart, at det er der, vi skal kigge hen, når vi kommer ud på den anden side, hvor vi skal finde ud af, hvad der blev gjort rigtigt og forkert. Det er lige præcis dér, vi gerne vil hen, men vi har ikke tiden til det lige nu,« siger Michael Bang Petersen.
