Verdens befolkning har blikket rettet mod uret.
For den vaccine må gerne komme snart. Det synes vi alle, mens myndigheders og regeringers restriktioner sætter os under pres, og i den seneste uge har der været lys i det fjerne. Det kom i form af meldinger fra forskere på University of Oxford i England, der efter eget udsagn har gjort et kvantespring i arbejdet på at skabe en vaccine mod coronavirussen.