Den kønsopdelte svømning har denne weekend skabt politiske bølger.
Sagen er, at i 12 af Danmarks 98 kommuner bliver der tilbudt kønsopdelt svømning, hvor det modsatte køn hverken må deltage i eller overvære træningen.
Og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) opfordrer i et brev til kommunerne »på det kraftigste« til, at alle redskaber tages i brug for at stoppe den praksis, som han kalder »udansk og med til at undergrave integrationen«.
Omvendt har Københavns radikale kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard, og Aarhus’ radikale rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, i weekenden fnysende afvist ministerens opfordring.
I et interview med Berlingske forsvarer Kaare Dybvad Bek søndag eftermiddag sit synspunkt og langer ud efter sine radikale kritikere.
Kaare Dybvad Bek, vi har foreningsfrihed i Danmark, og må svømmeklubber ikke selv bestemme, hvordan de tilrettelægger deres undervisning?
»Jo, men svømmehaller er noget af det dyreste, som kommuner kan investere i – de koster typisk flere hundrede millioner – og er dyre at drive,« siger Kaare Dybvad Bek:
»Derfor synes jeg, det er fair, at de værdier, der gælder i en svømmehal, skal afspejle det samfund, som finansierer det, ligesom det skal være tilfældet i en daginstitution, på en skole eller et universitet.«
Mellemøstlige normer i moderne svømmehaller
Mia Nyegaard svarer dig, at kommunerne selv bestemmer, om foreninger må bruge offentlige anlæg. Og hvis du vil gøre op med kommunernes selvbestemmelse, må du bede Folketinget ændre lovgivningen. Vil du det?
»Nej, og jeg synes, det er et lidt gakket synspunkt, at hun beder om meget præcis detailregulering fra Christiansborg. Jeg tvivler også på, at det er i overensstemmelse med, hvad kommunerne generelt mener,« siger Kaare Dybvad Bek.
Ministeren lægger vægt på, at han i brevet til kommunerne forsøger at begynde en dialog med dem om den kønsopdelte svømning.
I brevet betoner han, at offentlige rum ikke bør indrettes efter »forældede mellemøstlige normer, som strider mod enhver nutidig forståelse af ligestilling i et moderne samfund som det danske«.
Samtidig opfordrer han kommuner til at henvende sig til ham, hvis de har problemer med at nægte udlån eller leje af svømmehaller til den form for svømmeundervisning.
Og så bemærker ministeren, at nogle borgmestre nu forsøger at få det til at fremstå, som om kønsopdelt svømning blot handler om drengehold og pigehold.
»Men det drejer sig om, at man har eksempelvis pigehold, og mens pigerne svømmer, må hverken en mandlig træner eller varmemester – ikke engang en far – opholde sig i rummet. Det er islamiske regler, som trækkes ned over nogle af de dyreste anlæg i Danmark,« siger Kaare Dybvad Bek.
Tosset, populistisk, udansk, udemokratisk
Ministeren har bedt sit ministerium udarbejde en ny status i 2025 på omfanget af kønsopdelt svømning.
»Viser det sig, at lige så mange eller flere praktiserer det, kan det godt være, at vi skal gå et skridt videre fra Christiansborgs side,« siger han:
»Men jeg synes, at det er et mærkeligt synspunkt fra en radikal, at det er et problem, at man indleder en dialog, før man tyer til lovgivning, og jeg tror ikke, at det stemmer overens med dét, som De Radikale i øvrigt mener,« siger Kaare Dybvad Bek.
Så lad os tage en radikal indvending mere: I Aarhus kalder Rabih Azad-Ahmad (rådmand for Kultur og Borgerservice, red.) ifølge DR ikke alene dit forslag for tosset og populistisk. Det er også udansk og udemokratisk, mener han.
»At Rabih Azad-Ahmad vil hive sine egne religiøse normer ned over Aarhus Kommunes svømmehaller, er langt ude,« mener Kaare Dybvad Bek:
»Der er intet populisme i det her. Vi har valgt en stille og rolig fremgangsmåde. I efteråret var der et beslutningsforslag, hvor en voldsom handling blev efterspurgt, og så sagde jeg: Lad os undersøge omfanget og tage det derfra.«
Kan det ikke lige så godt være et Radikale Venstre-synspunkt som et muslimsk synspunkt fra Rabih Azad-Ahmad?
»Jo, men de to løber tit ud i ét,« siger Kaare Dybvad Bek.
Selv kalder Rabih Azad-Ahmad det »upassende«, at Kaare Dybvad Bek tillægger ham religiøse motiver.
»Når jeg udtaler mig om politik, er det som radikal og intet andet,« siger Rabih Azad-Ahmad.
Et misforstået hensyn
Kønsopdelt svømning har med jævne mellemrum været diskuteret, siden Hovedstadens Svømmeklub i 2016 fortalte, at den tilgang var en succes i forhold til at lære piger med muslimsk baggrund at svømme.
Omvendt kaldte en folkeskolelærer fra Brønshøj, som ikke måtte se sin seksårige datter svømme, det i et interview med Berlingske i 2019 for et misforstået hensyn.
Debatten er i denne omgang blusset op, efter DR fredag beskrev, at Kaare Dybvad Bek under en fire en halv time lang debat om indvandring i folketingssalen fortalte om blandt andet brevet til kommunerne.
Under fredagens debat kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) det også »uforståeligt«, at der stadig er kommuner, som tilbyder kønsopdelt svømning i kommunale bygninger.
Kaare Dybvad Bek, vi har diskuteret kønsopdelt svømning siden 2016, og hvorfor tager Socialdemokratiet ikke konsekvensen og arbejder for et forbud, når det efter jeres opfattelse er sådan et problem?
»Vi prøver at gøre det på en saglig måde. Jeg har stor respekt for, at medierne bringer historier om folk, som er enten glade for eller utilfredse med ordningerne. Men jeg forsøger at få omfanget og mønstre undersøgt og begynde dialog,« siger Kaare Dybvad Bek.
Det billede, der ifølge ministeren tegner sig, er, at den kønsopdelte svømning finder sted i »et betragteligt antal« kommuner, som typisk er relativt store, og hvor mange har udenlandsk baggrund.
»Og jeg køber ikke det argument, som flere er fremme med om, at det skulle være en vej til integration, at man indretter sine svømmehaller efter muslimske regler, som blandt andet seksualiserer små pigers idrætsudfoldelse,« siger Kaare Dybvad Bek:
»Det er tværtimod at fastholde folk i et parallelsamfund.«
Hvis man følger logikken fra den radikale borgmester og rådmand, vil man måske sige du, at du har en lidt smal forståelse af danskernes smag og behag i 2024?
»Hvis du spørger danskerne, tror jeg, de fleste vil sige, at det er grænseoverskridende, at en far ikke kan se sin egen datter svømmetræne, fordi nogle religiøse siger, at der er noget seksuelt ved en otte-tiårig piges svømning,« siger Kaare Dybvad Bek:
»Hvis dogmatiske muslimer vil bygge deres egen svømmehal, skal de gøre det. Jeg har bare svært ved at se, hvorfor skattekroner skal finansiere, at de kan opretholde parallelsamfund.«