Juraprofessor om tiltale mod Lars Findsen: Det kan ikke udelukkes, at spionchefen har været »for åbenmundet«

Det er et åbent spørgsmål, om retssystemet i sidste ende kender Lars Findsen skyldig for at have talt over sig og røbet ellers klassificerede oplysninger.

Det vurderer Jørn Vestergaard, professor emeritus ved Københavns Universitet, efter at Berlingske tirsdag kunne lægge nye oplysninger i sagen frem og blandt andet fortælle, hvad temaerne var i Lars Findsens – efter anklagemyndighedens opfattelse – kriminelle udtalelser.

For godt nok rokker de nye oplysninger ikke grundlæggende ved Jørn Vestergaards tidligere juridiske vurdering af sagen:

»Med det billede, der nu tegner sig, er det stadig tvivlsomt, om anklagemyndigheden i sidste ende har en god sag.«

Men der er stadig ubekendte.

»Berlingske har jo fisket nye oplysninger om tiltalen frem, så nu har vi overskrifterne til temaerne for samtalerne. Nu kan man få en fornemmelse af, hvad samtalerne har handlet om. Men hvad der mere præcist gemmer sig bag begreberne »sikkerhedsbrud« og »FEs kapaciteter« er stadig uklart,« siger juraprofessoren.

Jørn Vestergaard hæfter sig især ved, at afgørende elementer i tiltalen hver for sig fører tilbage til kabelsamarbejdet. Og det tema alene gør sagen alvorlig, bemærker han.

»Man skal tage i betragtning, at eksistensen af et efterretningssamarbejde helt grundlæggende betragtes som en statshemmelighed. Den slags aftaler bekræftes aldrig fra officielt hold. Det er derfor, man har trukket paragraf 109 frem af glemslen,« siger juraprofessoren.

Lars Findsen er tiltalt efter straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder og paragraf 152 om offentligt ansattes tavshedspligt. Paragraf 109 handler blandt andet om »statens hemmelige underhandlinger«, altså hemmelige aftaler. Paragraffen har ikke været anvendt i 43 år.

Mere end tvivlsomt

Tirsdag aften afdækkede Berlingske, at Lars Findsen er sigtet og tiltalt for samtaler med seks personer, hvoraf to er journalister og fire er nærtstående personer. I de samtaler, som anklagemyndigheden vurderer som ulovlige, taler Lars Findsen eksempelvis om det dansk-amerikanske kabelsamarbejde, en af FEs kapaciteter, herunder om et såkaldt sikkerhedsbrud, sagens whistleblower og en klassificeret rapport.

Jørn Vestergaard rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt anklagemyndigheden rammer helt ved siden af ved at rejse tiltale for læk af oplysninger, som i forvejen er almindeligt kendte.

»Efter de fortolkningsbidrag, som knytter sig til såvel paragraf 109 som paragraf 152, er det mere end tvivlsomt, om det er strafbart at videregive den slags oplysninger,« påpeger Jørn Vestergaard.

Han tilføjer, at det er en forudsætning for brugen af paragraf 109, at der har været en fare for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.

Den fare kan være svær at få øje på, »når kabelsamarbejdet jo er en velkendt offentlig hemmelighed,« siger Jørn Vestergaard.

Hans vurdering er overordnet, at det »ikke kan udelukkes, at Lars Findsen har været for åbenmundet og derved krænket sine embedspligter« – også hvis tiltalen for overtrædelse af straffelovens alvorlige paragraf 109 ikke fører til domfældelse.

»Selvom straffesagen mod Lars Findsen måtte smuldre, er der andre bestemmelser i straffeloven, som med rette kunne være taget i brug. Det gælder for eksempel paragraf 157 om tjenesteforsømmelse eller paragraf 110 a om forbud mod beskrivelse af militære installationer. Men det er bestemmelser med en forholdsvis lav strafferamme, som ikke giver samme adgang til efterforskningsskridt som paragraf 109,« siger Jørn Vestergaard.