I den ideelle verden havde tingene set anderledes ud. Og lad der ikke herske tvivl: Politiet er ikke selv tilfreds, men samtidig er beslutningen den rigtige.
Det er i grove træk meldingen fra politidirektør ved Københavns Politi, Anne Tønnes, efter Berlingske tirsdag kunne fortælle, at københavnske anklagere har fået besked om, at de resten af året som udgangspunkt kun skal behandle sager om personfarlig kriminalitet. Alle andre sager, der kan vente, skal vente.