Er det vigtigere at forfølge manden, der har uddelt en lussing på et værtshus, end bilisten, der i beruset tilstand har slået en familie ihjel i trafikken? Og er det vigtigere at retsforfølge ham, der har været i besiddelse af et ulovligt våben, end sædelighedsforbryderen, der blotter sig og krænker børn?
Det er valg, som anklagere gerne selv vil kunne træffe, når de skal prioritere i bunkerne af straffesager, der venter. Men anklagerne er bundet på hænder og fødder, for det er politisk bestemt, at de skal prioritere sager om våben, vold og voldtægt. De såkaldte VVV-sager.
Del:
