Ifølge Moderaternes undervisningsordfører har danske skoleelever været underlagt et digitaliseringseksperiment, som vi nu ser resultaterne af. Og de er ikke gode.
Danske elever bruger halvdelen af deres skoledag foran en skærm.
Dermed adskiller de sig særligt fra deres jævnaldrende i andre lande, når det kommer til at bruge digitale redskaber i undervisningen.
Det viser den seneste PISA-undersøgelse, der er lavet blandt 15-årige skoleelever i 81 lande, og som blev offentliggjort tirsdag.
De danske elever bruger i gennemsnit 3,8 timer om dagen foran en skærm, når de er i skole. Det er det højeste niveau af alle, der har deltaget i undersøgelsen.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener som udgangspunkt, at digitalisering er en god ting.
Men når det gælder vores børn, skal vi ikke være naive, påpeger han.
»Eksperterne har alvorlige diskussioner om skærmenes betydning for læring, sundhed og trivsel,« siger han i en pressemeddelelse.
»Derfor har regeringen et forsigtighedsprincip. Hellere en time for lidt foran skærmen end en time for meget,« tilføjer Tesfaye.
Tallene bliver også udgangspunktet for anbefalinger om skærme i skolen, som Børne- og Undervisningsministeriet fremlægger inden længe, lyder det videre.
PISA-undersøgelsen viser, at danske elever bruger næsten dobbelt så mange timer foran en skærm, mens de er i skole, som de andre lande, der har deltaget.
I OECD som helhed bruger eleverne digitale redskaber to timer i gennemsnit, ifølge den internationale test.
Timerne, som de danske eleverne bruger, svarer til, at eleverne bruger mere end halvdelen af en skoledag på at sidde foran en skærm.
En typisk skoledag for en elev i 9. klasse er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet typisk omkring syv timer lang.
I undersøgelsen bliver elever i 81 lande målt på deres evner inden for læsning, matematik og naturfag.
Hvor de danske elever et gået anseligt tilbage på de to første parametre, står det tredje stille.
Læsning: For læsning fik eleverne i gennemsnit 501 point i 2018. I 2022 fik de 489.
Matematik: I 2018 fik eleverne i gennemsnit 509 point i matematik. I 2022 fik de 489.
Naturfag: Skoleeleverne er også blevet testet i naturfag, men her er resultatet på samme niveau som i 2018.
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt brugen af digitale redskaber er god eller dårlig for elevernes faglighed.
Tallene er alarmerende, vurderer Moderaternes undervisningsordfører, Rasmus Lund-Nielsen.
»Vi ved, at man lærer mindre godt på en skærm, end man gør via pen og papir. Viden fæster sig dybere i hukommelsen, når man læser det på et stykke papir, end på en skærm,« siger han.
Undervisningsordføreren har en baggrund som psykolog, hvor han blandt andet har arbejdet med børn og unge.
»Jeg har talt med enormt mange, som er stressede, og der er næsten altid et element af for meget skærm indblandet.«
»At så stor en del af skoledagen også går med det, er slet ikke godt. Derudover bruger mange elever også deres telefoner privat i undervisningen,« siger han.
Ifølge Rasmus Lund-Nielsen er Danmark, hvad angår folkeskolen, gået for langt i det, han kalder for en »digitaliseringsbegejstring«, og nu er der ifølge ham brug for »analoge modtræk«.
Han foreslår, at regeringen nu fokuserer på at få flere fysiske bøger ind i folkeskolerne igen.
Der findes masser af bøger i dag. Hvorfor tror du, at flere bøger alene vil løse det her?
Der findes masser bøger i Danmark, men for få af dem kommer ud til danske skoleelever, påpeger Rasmus Lund-Nielsen.
»Skoledagen er ikke præget så meget af bøger, som man skulle tro, og det er, fordi vi er gået langt i forhold til at digitalisere undervisningen,« siger han og tilføjer:
»Der har været et eksperiment, hvor vi har brugt danske elever som forsøgskaniner, og nu ser vi resultaterne af det. Og de er ikke gode.«
Hvordan kan du vide, at elevernes faglige resultater skyldes de digitale læringsmidler?
»Det kan vi selvfølgelig ikke se én til én. Vi ved fra forskning, at læringsudbyttet er mindre fra digitale undervisningsmidler. Men det handler også meget om, hvad der sker ved siden af skolen.«
Koden til at læse er for eksempel ifølge Moderaternes undervisningsordfører noget, man finder ved at sidde og læse med sine forældre om aftenen.
»Problemet er bare, at det ofte bliver fortrængt af gaming og apps, der gør det svært at sige, at man vil sætte sig ned roligt og læse.«
For godt en måned siden blev et flertal i Folketinget enige om en aftale om skærmbrug i dagtilbud.
Den betyder, at børn fremover skal bruge mindre tid på at kigge på tablets og andre skærme, når de passes i dagtilbud.
I den forbindelse udtalte Tesfaye, at skærme ikke skal fungere som en støttepædagog. Heller ikke på travle dage eller i ydertimerne, lød det.
