Indland

I retssal 60, i rapporterne og i stanken af bræk på Istedgade stod den egentlige tragedie i Britta Nielsens svigt fuldstændig klar

Det store svigt i sagen om Britta Nielsen er ikke, at hun tog 117 millioner kroner til sig selv, men at hundredvis af de millioner, der var afsat til samfundets svageste, ikke var i brug. Berlingske var i retten for at høre Britta Nielsens forklaring og på gaden for at møde dem, pengene skulle være gået til.

I retten fortalte Britta Nielsen, at hun kun tog af de millioner, der ikke blev brugt. På gaden opsummerede Jacob Nellesø den egentlige tragedie. Asger Ladefoged

I foråret 2017 var det for første gang tæt på at gå helt galt for Britta Nielsen. Hendes kollegaer i Socialstyrelsens tilskudskontor sad med alle de informationer foran sig, der kunne afsløre hende en gang for alle. I stedet endte det næsten tragisk. Kollegaerne reddede hende uden at vide det på målstregen med den arrogance, der ofte kendetegner det offentlige, hvor systemerne sjældent betvivles.

Da anklageren fremlagde forløbet, var det som en insiderberetning fra det særlige danske velfærdsbureakrati, hvor emsige sagsbehandlere, der som på Britta Nielsens kontor altid hedder Susanne, Bodil, Helle og Britta, tilsyneladende aldrig så meget som overvejer, at fejlen kunne ligge hos dem.

Andre læser også

  • Indland
    Abonnement
    I midten af salen græd Britta Nielsen over sin barndom og sit bedrag, mens hun viste vej ind i et fortabt system
  • Indland
    Abonnement
    Britta Nielsen levede med angsten og trangen til at tage pengene
  • Indland
    Abonnement
    I det øjeblik portene lukker bag ambulancen med Britta Nielsen, kan man høre retsbetjentenes råb