2. oktober ringer en DSB-medarbejder til alarmcentralen om natten:
»Vi har en påkørsel på Nørreport Station, så det haster,« siger medarbejderen. »Han har en flænge i hovedet og er blevet ramt af toget.«
Operatøren på alarmcentralen spørger: »Har han været nede at ligge på skinnerne?«
DSB-medarbejderen svarer: »Han stod på perronen, og så kom toget, og så svingede han ud foran toget og røg ned.«
Manden ligger stadig på skinnerne, da medarbejderen ringer.
Situationen fremgår af en aktindsigt i lydopkaldet til alarmcentralen.
Efter de indledende spørgsmål til ulykken sikrer operatøren sig, at andre tog er blevet stoppet for at undgå yderligere skade. Han forsøger derefter at omstille opkaldet til Region Hovedstadens vagtcentral, som kan sende ambulancer og er bemandet af sundhedsfaglige medarbejdere.
Men omstillingen mislykkedes. Der er ingen ledige medarbejdere på vagtcentralen til at besvare opkaldet.
»Ved du hvad,« siger operatøren til DSB-medarbejderen, »der er ikke nogen ledige hos ambulancetjenesten. Vi sender hjælp ud til dig, og så er der sikkert nogen, der prøver at ringe tilbage til dig så hurtigt som muligt.«
Derefter afsluttes opkaldet.
»Et mirakel«
Operatøren kan ikke selv sende en ambulance til ulykken. Hvis vagtcentralen ikke besvarer 112-opkaldet, skal alarmcentralens operatør sende en elektronisk besked til vagtcentralen, som så kan sende en ambulance.
Nørreport Station ligger midt i Københavns indre by. I det her tilfælde ankommer ambulancen hurtigt til ulykken.
På baggrund af den elektroniske besked fra alarmcentralen kan vagtcentralen sende en ambulance og akutlægebil til Nørreport Station.
»Ambulancen er på stedet tre minutter og 38 sekunder efter modtagelse af blanketten,« oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab i en e-mail.
Få timer efter ulykken udtaler en vagtchef fra Københavns Politi til TV 2, at den unge mand på skinnerne er sluppet med et brækket ben og »ved et mirakel slap han med livet i behold«. Den unge mand er i begyndelsen af 20erne.
Et potentielt dødeligt uheld får med andre ord en lykkelig udgang, selvom vagtcentralen ikke svarede telefonen.
Men medarbejdere fra vagtcentralen frygter, at det i alt for høj grad er held, der afgør, om tilskadekomne får den rette hjælp, når 112-opkaldet ikke kan stilles direkte igennem til vagtcentralen.
Opkaldet om personpåkørslen på Nørreport Station giver et konkret indblik i en situation, som de fleste borgere heldigvis aldrig oplever, men som ifølge en række medarbejdere sker alt for ofte.
Bekymrede medarbejdere
Som Berlingske har afdækket, er cirka 7.000 af borgernes 112-opkald ikke blevet besvaret rettidigt af Region Hovedstadens vagtcentral i løbet af årets første ti måneder.
I knap 600 tilfælde fra sommeren 2021 er opkaldet ikke blevet besvaret af vagtcentralen i hverken første eller andet forsøg på omstilling. I stedet har vidner eller tilskadekomne måttet vente på at blive ringet op af næste ledige medarbejder.
Problemet fik i september 30 nuværende og tidligere medarbejdere fra Region Hovedstadens vagtcentral til at stå frem i Berlingske og advare om, at det næsten dagligt mislykkedes for vagtcentralen at besvare 112-opkald rettidigt.
Medarbejderne frygtede, at de såkaldt mistede 112-opkald og køopkald har kostet menneskeliv eller kommer til at koste menneskeliv, fordi hjælpen kan være blevet forsinket, fordi hjælpen kan være blevet sendt i blinde, og fordi situationen ikke er blevet vurderet af vagtcentralens medarbejdere.
De medarbejdere har modsat alarmcentralens ansatte en sundhedsfaglig baggrund og er uddannet i at vurdere den tilskadekomnes tilstand og guide i førstehjælp over telefonen.
Efter de første artikler i september kaldte både regionspolitikere og folketingspolitikere situationen en »katastrofe« og krævede, at problemet med de såkaldt mistede opkald blev løst øjeblikkeligt, og ledelsen lovede, at det fik højeste prioritet.
Ulykken på Nørreport skete tre uger senere.
Region Hovedstaden er ikke vendt tilbage med oplysning om, hvor mange såkaldt mistede opkald og køopkald, der var det pågældende døgn. Ifølge Berlingskes oplysninger var der 99 køopkald i døgnet mellem 2. og 3. oktober.
Ifølge Berlingskes oplysninger har der i oktober og november været flere døgn med over 100 køopkald.
Fire uger senere døde en 17-årig dreng i en knallertulykke. Som Berlingske har beskrevet, sendte vagtcentralen i den situation ambulancer til ulykken, men der var ingen ledige medarbejdere til at besvare 112-opkaldet, vurdere drengens tilstand og guide i hjertelungeredning.
Opkaldet, der kan høres øverst i artiklen, er et uddrag af et længere opkald, der varer to minutter og 50 sekunder.
