En whistleblower advarede topledelse om mistede opkald i 2019 – men sagen blev henlagt og politikerne blev aldrig orienteret

Den whistleblower, der i 2019 advarede den øverste ledelse i Region Hovedstaden om de såkaldt mistede opkald, står tilbage med en undren. »Det overrasker mig meget, at regionen ikke anså det for at være et større problem«.

Jesper Olsen er formand for Transparancy International Danmark. Han mener generelt, det er vigtigt at politikere orienteres om whistleblowerhenvendelser, da det er whistleblowerens garanti for, at sagerne bliver taget alvorligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En bekymret medarbejder fra vagtcentralen sendte i juledagene 2019 en anonym indberetning til Region Hovedstadens officielle whistleblowerordning.

Han advarede om, at vagtcentralen hver dag »mistede« 15-50 akutte 112-opkald, og at det kunne komme til at koste menneskeliv.

Sagen blev fremlagt for Region Hovedstadens koncerndirektion, det vil sige den øverste og centrale ledelse i regionen. Men sagen blev siden henlagt – uden at politikerne blev orienterede om indholdet.

Det undrer whistlebloweren, der først nu er blevet bekendt med, hvordan hans advarsel blev håndteret:

»Jeg kunne se, at der efter nogen tid stod i whistleblower-systemet, at sagen var lukket, og så tænkte jeg bare, at den var strandet. Jeg synes, det virker meget mangelfuldt, at politikerne ikke blev orienteret.«, siger medarbejderen i dag til Berlingske.

Whistlebloweren skrev i sin indberetning om konkrete episoder med hjertestop, hvor borgernes opkald ikke var kommet direkte igennem til vagtcentralen på grund af kø. Han skrev, at borgerne bliver ringet op igen, når et opkald var mistet.

Men han pegede også på den risiko og den forsinkelse, som de mistede opkald medfører i et system, hvor tid er afgørende.

Brug for handling

Sagen om whistlebloweren fremgår af den redegørelse af forholdene i Akutberedskabet, der tirsdag blev fremlagt for regionspolitikerne.

Redegørelsen blev iværksat på baggrund af Berlingskes afdækning af sagen om de såkaldt mistede 112-opkald til vagtcentralen.

Advokatfirmaet Bech-Bruun administrer Region Hovedstadens Whistleblowerordning og ifølge redegørelsen sendte advokatfirmaet i første omgang henvendelsen til whistleblowerens arbejdsplads, Akutberedskabet, der driver vagtcentralen.

Akutberedskabet udarbejdede derefter en redegørelse og en handleplan med ni punkter, som skulle reducere antallet af såkaldt mistede opkald.

Berlingske har fået tilsendt denne handleplan af Region Hovedstaden, og her peger Akutberedskabet selv på, at der var brug for handling.

Det blev for eksempel konkluderet i handleplanen, at der ikke »drages læring ved mistede kald«, og der derfor skulle iværksættes forbedringer i forhold til læring.

Det blev også konkluderet i handleplanen, at det ikke var »entydigt«, hvad de forskellige aktører skulle gøre ved et mistet opkald, og at der skulle etableres »klare og entydige aftaler om kontakt«. Ifølge handleplanen ville Akutberedskabet også undersøge, om bemandingen skulle justeres.

Handleplan virkede ikke

Efter anbefaling fra advokatfirmaet Bech-Bruun blevet blev regionens koncerndirektion 4. marts 2020 bedt om at tage stilling til, om whistleblower-indberetningen gav anledning til yderligere undersøgelser.

Regionens Center for Sundhed mente ikke, at der var behov for yderligere undersøgelser, fordi Akutberedskabet med sin nye handleplan med ni punkter havde fokus på at reducere mistede opkald til et minimum.

Men som Berlingske har afdækket, havde Akutberedskabets handleplan ikke den ønskede effekt.

Efter whistleblower-henvendelsen fra 2019 var der således cirka 3.000 såkaldt mistede opkald i 2020, på trods af at Danmark i flere perioder var lukket ned på grund af covid-19.

I de første ni måneder af 2021 blev cirka 7.000 opkald registreret som såkaldt mistede. Det viser tal fra regionen.

Whistlebloweren fortæller, at han ikke havde hørt om Akutberedskabets handleplan med ni punkter, før han læste om den i tirsdagens redegørelse:

»Som medarbejder ved jeg ikke, hvad det er for en handlingsplan med ni punkter, som Akutberedskabet mener skulle nedbringe antallet af mistede opkald.«

Medarbejderen siger:

»I hvert fald har de ni punkter ikke virket. De mistede opkald blev jo ikke forhindret. Tværtimod. Derudover blev der fjernet medarbejderressourcer fra 112 året efter, og så blev problemet endnu større.«

Ingen politikere involveret

Væsentlig for regionens daværende vurdering var, at de 15-50 daglige mistede opkald, whistlebloweren skrev om, ikke var »genkendelige«.

Akutberedskabet oplyste, at der i 2019 var i alt 4.557 opkald kategoriserede som »mistede opkald« – svarende til under 13 om dagen.

Ud af disse var der 500 112-opkald, hvor vagtcentralens besvarelse mislykkedes i første og andet forsøg, og hvor borgeren efterfølgende blev forsøgt ringet op af den første ledige medarbejder. Det fremgår af redegørelsen.

Indstillingen fra Center for Politik og Kommunikation til koncerndirektionen var derfor, at whistleblowersagen blev henlagt.

Finn Rudaizky (DF) siger, at han har vanskeligt ved at få ind i sit hoved, hvorfor regionrådsformanden ikke blevet orienteret om whistleblowerhendelsen i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen.

Den 1. og 2. april 2020 godkendte daværende regionsdirektør Svend Særkjær, Svend Hartling – som på daværende tidspunkt var koncerndirektør med ansvar for Akutberedskabet – og til sidst nuværende regionsdirektør Jens Gordon Clausen indstillingen om at henlægge sagen.

»Hverken Akutberedskabet, Center for Politik og Kommunikation, Center for Sundhed eller koncerndirektionen gør sig (på det tidspunkt red.) overvejelser om at orientere Regionsrådet om whistleblowersagen,« fremgår det af redegørelsen.

Det skyldes, at Akutberedskabets redegørelse »betrygger«, og at handleplanen »vurderes at tage hånd« om indberetterens bekymringer ved at nedbringe antallet af såkaldt mistede opkald »til et minimum«.

Whistlebloweren undrer sig generelt over forløbet:

»Som medarbejder havde jeg ikke overblikket over det præcise antal mistede opkald, jeg vidste bare, at det var et stort problem. Det overrasker mig meget, at regionen ikke anså det for at være et større problem, at der var 4.557 mistede 112-opkald på et år. Jeg synes, det signalerer, at man ikke tager problemet alvorligt,« siger medarbejderen i dag.

DF: Ikke rettidig omhu

Ifølge redegørelsen vurderer regionens Center for Politik og Kommunikation »heller ikke i dag, at whistleblowersagen og håndteringen i Akutberedskabet har en karakter, hvor der dengang burde have været udarbejdet en politisk orientering eller sag,« fremgår det af redegørelsen.

Den vurdering Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti imidlertid lodret uenig i:

»Det er dybt kritisabelt. De har ikke vist rettidig omhu. Det kan simpelthen ikke passe, og det bliver nødt til at være tydeligt, hvornår regionsrådets politikere skal orienteres,« siger regionsrådsmedlem Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti, der især mener, det er mærkværdigt, at den daværende regionsformand ikke blev orienteret.

»Jeg har altså meget, meget vanskeligt ved at få ind i mit hoved, at man ikke har orienteret regionsrådsformanden. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er en rød lampe, der lyser i koncerndirektionen, og at man selvfølgelig diskuterer det med regionsrådsformanden.«

Marianne Frederik, regionsrådsmedlem for Enhedslisten, siger, at koncerndirektionen må forsvare beslutningen om ikke at orientere politikerne. Hun vil spørge ind til whistleblowersagen på næste møde i Forretningsudvalget 12. oktober.

Formand for Transparency International Danmark, Jesper Olsen, kan ikke udtale sig om, hvorvidt det var rigtigt eller forkert ikke at orientere det politiske niveau i den konkrete sag, men siger:

»Jeg mener, at det politiske niveau med en vis kadence bør orienteres om de indkomne whistleblower-sager. Om karakteren, og om hvordan man har fulgt op. Det er politikernes garanti for, at ordningen virker, og det er whistleblowerens garanti for, at sagerne bliver taget alvorligt. Det er god politikerbetjening og god whistleblower-integritet, at man hellere orienterer en gang for meget end en gang for lidt.«

Regionrådsformand Lars Gaardhøj har forståelse for, at der ikke var nogen politisk orientering:

»Det er velkendt, at der er de her mistede opkald eller køopkald, men der blev også lavet en handlingsplan, og så forventer man, at det nedbringer antallet af køopkald, og derfor orienterer man ikke op til os politikere. Det kan jeg sådan set godt forstå,« siger han.

Velkendt problemstilling

Region Hovedstaden oplyser på mail:

»Køopkald er en velkendt problemstilling, som der løbende arbejdes med at minimere – og også er blevet det forud for whistleblower-henvendelsen fra december 2019 og arbejdet med den opfølgende handlingsplan.«

»Data viser, at der i 2019 var i alt 433 hændelser, hvor et opkald fra Alarmcentralen (Rigspolitiet eller Hovedstadens Beredskab) ikke har kunnet viderestilles til regionens 1-1-2 Vagtcentral i forbindelse med 1. eller 2. opkaldsforsøg. Det svarer til cirka 36 hændelser om måneden eller godt 1 hændelse om dagen i gennemsnit.«

Ovenstående er data for type opkald, hvor vagtcentralens besvarelse mislykkedes helt i første og andet forsøg, og hvor borgeren efterfølgende bliver forsøgt ringet op af den første ledige medarbejder.

Regionsdirektør Jens Gordon Clausen erkender, at koncernedirektionen ikke fulgte op på handleplanen, fordi den forventede, at Akutberedskabet selv foretog den nødvendige opfølgning.

»Jeg synes stadig, det var den rigtige vurdering af de daværende kø-opkald. Set i bakspejlet ville jeg derimod ønske, at vi havde haft et større fokus på arbejdsmiljøet og dårlige trivselsmålinger i Akutberedskabet,« skriver han i en mail.

Artiklen er opdateret den 7. oktober klokken 10.51 med en kommentar fra Jens Gordon Clausen.