I maj landede en kryptisk e-mail hos Lars Gaardhøj. Først i dag forstår han helt, hvad der skjulte sig bag

Først efter at have kendt til en række alvorlige sager med kræftsyge børn i fem måneder skrev Rigshospitalet til de ansvarlige politikere. Men e-mailen var så kryptisk, at alvoren var vanskelig at tyde.

Regionsrådsformand lars Gaardhøj (S) mener, at Rigshospitalet har kommunikeret uklart om et alvorligt udbrud af skimmelsvamp, der ramte en række sårbare patienter.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der skulle gå fem måneder, før regionsrådet med formand Lars Gaardhøj (S) i spidsen blev orienteret om et alvorligt udbrud af skimmelsvamp på Rigshospitalet. Seks kræftsyge børn var ramt, og ganske opsigtsvækkende stammede tilfældene fra Rigshospitalets egne bygninger.

Men da orienteringen fra Rigshospitalet blev sendt til politikerne, forstod de reelt ikke, hvad de læste.