I hjertet af Pride-festen på Rådhuspladsen fik Simon en blodsprøjtende knytnæve i ansigtet – men politiet vil ikke efterforske det som en hadforbrydelse

Dagen efter han blev overfaldet, tog han tilbage til åstedet. Han blev nødt til det, fortæller han:

»Jeg kunne slet ikke bære, at de skulle være skyld i, at jeg ikke kunne færdiggøre det, vi har arbejdet i flere år på at stable på benene. Så havde idioterne vundet.«

Simon Witzansky er scenograf. Han har designet udsmykning og været med til at booke kunstnere til WorldPride, den farvestrålende lgbti+-festival der foldede sig ud i de københavnske gader fra 12. til 22. august.

Natten til lørdag, natten før festens store kulmination, blev han udsat for vold.

Uret viste lidt over midnat, og Simon Witzansky møvede sig gennem menneskemængden på Rådhuspladsen. Han skulle op på scenen og informere DJ'en om, at der var et kvarter tilbage af hendes set.

»Der var rigtig mange mennesker, men folk var enormt gode til at give plads. Stemningen var god – præcis som den skal være,« siger han.

Helt oppe foran markerede han over for to unge mænd, at han skulle forbi. Uden at der ifølge Simon Witzansky blev udvekslet et eneste ord, vendte den ene sig om og skubbede ham hårdt og aggressivt.

Og så ramte den anden ham med en knytnæve smask i ansigtet, så blodet sprøjtede, fortæller han.

»Jeg skulle bare væk. Det var nærmest en primal reaktion,« siger Simon Witzansky.

Dér, midt i den festglade mængde, var lige præcis det sted, han mindst havde ventet det.

»For hvorfor ville man være til en Pride, hvis ikke for at glædes og feste sammen med andre? For mig var det tydeligt, at de bare ventede på en undskyldning for at slås.«

Hadforbrydelser er ikke noget nyt fænomen, når regnbueflagene hejses under Copenhagen Pride. Men Simon Witzansky og mange, han har talt med, er af den klare opfattelse, at det har været værre i år.

»Det virkede virkelig voldsomt.«

Om tirsdagen anmeldte Simon Witzansky episoden til politiet som en hadforbrydelse. Om fredagen fik han det, han kalder »en lammende besked«.

»Man bliver lidt modløs«

Det kan ikke bevises, at Simon Witzansky har været udsat for en hadforbrydelse, lød det fra Københavns Politi. Derfor vil sagen blive efterforsket som en almindelig voldssag.

»Man bliver lidt modløs. Jeg følte på ingen måde nogen forståelse i den anden ende af røret,« siger Simon Witzansky.

Hvordan kan du vide, at der er tale om et hadmotiv?

»Hvad fanden skulle det ellers være? Det er så åbenlyst, at de var der for at slås. Der var ingen forudgående diskussion, der blev ikke udvekslet noget som helst. Alle andre var der for at være en del af festen – både dem fra lgbti+-miljøet og alle dem, der kom og bakkede op. Det giver ikke mening, at det først kan være en hadforbrydelse, hvis der råbes et eller andet skældsord, mens der bliver slået.«

Politiets udmelding i sagen kom også som en ubehagelig overraskelse for Lars Henriksen, der er forperson for Copenhagen Pride.

»Jeg synes, det er besynderligt, at man i en efterforskning tager udgangspunkt i, at det kan der ikke være tale om,« siger han.

»Det er svært at forestille sig et mere oplagt sted at møde op, hvis man vil gøre lgbti+-personer ondt, end WorldPride Square (Rådhuspladsen, red.) under Copenhagen Pride,« siger Lars Henriksen.

Han fortæller, at han stoler på politiet, når de tidligere har været ude at sige, at de tager hadforbrydelser meget alvorligt.

»Så jeg må indrømme, at jeg bliver overrasket, når Simons sag bliver afvist. Jeg synes, det kunne være interessant at spørge politiet, hvad der så skal til, for at man kan kalde det en hadforbrydelse.«

Dét spørgsmål har Berlingske stillet Københavns Politi. Vicepolitiinspektør Jesper Beuschel kan ikke komme ind de konkrete omstændigheder i Simon Witzanskys sag, da den fortsat efterforskes, men udtaler, at politiet altid efterforsker den primære forbrydelse, for eksempel hvis der er tale om en voldssag.

»Hvis vi derudover har mistanke om, at der er tale om et hadmotiv, forsøger vi at underbygge det, så vi kan rejse tiltale efter den strafskærpende paragraf for hadforbrydelser,« siger han.

»I sidste ende skal vi kunne bevise, at motivet bunder i den forurettedes etnicitet, seksuelle orientering og så videre, og det kræver, at vi kan underbygge, at gerningsmanden enten har vidst eller har troet, at den forurettede tilhørte en minoritet, og at det var det primære motiv,« lyder det fra Jesper Beuschel.

Hvis politiet senere i efterforskningen får kendskab til et hadmotiv – for eksempel ved afhøringen af en mistænkt – kan der stadig rejses tiltale efter den strafskærpende paragraf for hadforbrydelse, tilføjer vicepolitiinspektøren.

Sikreste by i verden

Hos Københavns Politi er den overordnede opfattelse, at årets Pride var en »ganske fredelig« en af slagsen.

Samlet set syv sager efterforskes lige nu som hadforbrydelser, fortæller vicepolitiinspektøren.

»Der er tale om syv sager, hvor vi ikke kan se noget mønster eller nogen tegn på bevidst forberedelse,« siger Jesper Beuschel.

Sagerne handler om alt fra vold til skub og råb – og geografisk set er der en stor spredning, fortæller vicepolitiinspektøren og bemærker, at politiet var »massivt« til stede under årets arrangementer:

»Vi var til stede rigtig mange steder med vores gule veste. Hvis man har haft en anmeldelse eller forespørgsel til politiet, har vi været meget nemme at få fat i. De sager, der kom ind, har vi reageret meget hurtigt på.«

Det har ifølge Jesper Beuschel resulteret i, at Københavns Politi onsdag kunne varetægtsfængsle en 16-årig dreng. Han er sigtet i to sager om mulige hadforbrydelser, hvor der er begået vold mod personer, der deltog i WorldPride-festen på Rådhuspladsen natten til søndag – altså dagen efter Simon Witzansky blev slået i hovedet.

Hos Copenhagen 2021, organisationen der stod bag WorldPride i København, henviser man til politiets tal for hadforbrydelser.

Men kommunikationschef Steve Taylor fortæller også, at organisationen er blevet kontaktet af en række personer, der ikke har ønsket at kontakte politiet.

»Når København i sidste uge blev kåret som den sikreste by i verden, så skal du især kunne føle dig sikker under dette arrangement. Det øger kun følelsen af uretfærdighed, når nogle så desværre angribes for deres seksualitet eller kønsidentitet,« siger han.

Store mørketal

I politiets seneste rapport om hadforbrydelser fra 2019 fremgår det, at der det pågældende år var registreret 569 sager omhandlende hadforbrydelser – heraf 76 sager begået på baggrund af seksuel orientering.

Men en offerundersøgelse fra Justitsministeriet i 2019, som politiet henviser til, peger på, at der kan være tale om et stort mørketal.

Her vurderes det, at mellem 1.600 og 2.700 personer årligt blev udsat for vold på baggrund af deres seksuelle orientering i perioden 2008 til 2018.

Men hvorfor er der ikke flere, der anmelder hadforbrydelser? Ifølge en udredning, som Institut for Menneskerettigheder står bag, er en del af forklaringen manglende tro på, at en anmeldelse vil nytte noget, at det kan bringe en minoritetsperson i en mere sårbar situation og at det kan være skamfuldt.

Netop på grund af mørketallet, mener Copenhagen Prides forperson, at det er vigtigt, at hadforbrydelser klassificeres som hadforbrydelser.

»Vi ved, der er et stort antal sager, der ikke bliver anmeldt, fordi folk er usikre på, om politiet tager det her alvorligt, og fordi de ikke ønsker at retraumatisere sig selv ved at sidde og blive betvivlet,« siger Lars Henriksen og fortsætter:

»Når politiet flere gange går ud og opfordrer folk til at anmelde, så må de også tage anmelderen alvorligt. Om det er en hadforbrydelse eller ej må være op til retten at vurdere – ikke den enkelte politibetjent, der sidder ved skrivebordet og vender tommelfingeren op eller ned.«

En ting er mere skræmmende

Fysisk slap Simon Witzansky fra episoden med en »molesteret næse«, hjernerystelse og en knækket tand.

Det psykiske er en anden sag. Flere gange om dagen rammes han af enorm træthed, hvor han bliver nødt til at slukke telefonen og rulle gardinerne ned. Han har også døjet med søvnløshed, panikanfald og angst.

»Det er så pisseærgerligt, at jeg efter et så stort og vellykket arrangement ikke kan finde en form for glæde, når jeg tænker på det,« siger Simon Witzansky.

De to, der overfaldt ham, og den 16-årige dreng, politiet har sigtet, har én ting til fælles: at de er meget unge.

»Håbet var jo, at det gik den rigtige vej – at vi fra generation til generation bliver mere og mere oplyste. Men det her er jo et tegn på, at det ikke er tilfældet. De er virkelig unge, og det synes jeg et eller andet sted er mere skræmmende,« siger Simon Witzansky.