Tårerne triller ned ad de runde, lysebrune kinder. Han gemmer hagen i dynejakken og slår blikket ned. Tårerne drypper fra overlæben og falder ned på trægulvet i teltet.
En dansk journalist har sat sig i øjenhøjde foran ham og spørger til hans liv i lejren, og hvad han kan huske fra Danmark.
Hvordan har du det?
»Ikke så godt ... Jeg sidder bare nede i teltet.«
Hvad med de andre børn?
»De står der, når jeg går ud, og så slår de mig.«
Hvorfor slår de?
»Jeg ved ikke hvorfor.«
Hvad er din største drøm?
»At komme væk bare«.
Interviewet er en del af dokumentaren »Mine børnebørn er fanget«, som bliver sendt torsdag aften på TV 2.
Den 12-årige dreng svarer på dansk og græder stille, mens han taler.
Han er født i Danmark, men har levet halvdelen af sit liv i krigen i Syrien og i terrorbevægelsen Islamisk Stats selvudråbte kalifat, efter at hans danske forældre for seks år siden besluttede at rejse afsted.
Han fortæller, at han kun kan huske, at han gik i skole i Danmark, og at han havde en god ven, som han gerne vil se igen. Han fortæller også, at han savner sin far.
Hvor er din far henne?
»Det ved jeg ikke.«
Mindst 20 danske børn
Drengen bor med sin mor og fire søskende i det nordlige Syrien i al-Roj-lejrens telte, hvor der er omkring 1.700 kvinder og børn, der alle havde været hos Islamisk Stat, da de blev taget til fange.
Han er dermed et af de mindst 20 børn af danske statsborgere, som ifølge TV 2 opholder sig i det kurdisk kontrollerede område i det nordlige Syrien, primært i lejrene al-Roj og al-Hol.
Den 12-årige drengs familie forsøgte at flygte i 2018, da Islamisk Stat var stærkt presset militært og var ved at miste fodfæste. Men familien blev taget til fange og endte i de kurdisk-kontrollerede lejre for familier fra Islamisk Stat-kalifatet. Undtagen drengens far, som er i fængsel for at støtte terrorbevægelsen.
Drengens mor er etnisk dansk og kommer fra Jylland, og hun fortæller til TV 2, at hun har fortrudt rejsen til Syrien, og at familien gerne vil tilbage til Danmark. Beskeden fra Udenrigsministeriet har imidlertid været klar: Danske myndigheder vil kun tage skridt til at få børnene til Danmark, hvis de er alvorligt syge.
Siden Islamisk Stat begyndte at miste kontrollen med de besatte landområder, har spørgsmålet været, hvordan Danmark og andre vestlige lande skal forholde sig til de statsborgere, som frivilligt er rejst til krigszonerne for at leve under og være en del af IS’ terrorregime.
PET vurderer, at »mindst 159 personer fra Danmark« har »opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien og Irak«. Knap halvdelen er vendt tilbage til Danmark eller er rejst videre til andre lande, og omkring en tredjedel af de udrejste formodes at være blevet dræbt.
Tilbage i konfliktzonen er 34 personer, som er udrejst fra Danmark, heraf 21 danske statsborgere.
I Danmark har myndighederne åbent meldt ud, at børn i konfliktzonerne ikke vil blive hentet ud, medmindre de enten er hårdt såret eller forældreløse.
I september sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i et interview i Jyllands-Posten, at de danske børn, som på det tidspunkt befandt sig i konfliktzonen, ikke nødvendigvis skulle have hjælp fra Danmark.
Statsminister Mette Frederiksen (S) slog efterfølgende pointen fast.
»Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne,« sagde hun ifølge Ritzau.
Samme besked har flere pårørende i Danmark tidligere fået.
De udrejste, der tilsluttede sig Islamisk Stat, og nu sidder tilbage i syriske fangelejre, »må selv tage ansvar for deres handlinger og for at have rejst ud med børn eller fået børn i konfliktzonen,« som det ifølge Weekendavisen lød i oktober sidste år i et brev til pårørende i Danmark.
To danske børn tidligere hentet hjem
Kun i to tilfælde har danske myndigheder hentet et barn ud fra konfliktzonerne. I juni 2019 blev en ifølge myndighederne »alvorligt såret«, 13-årig dansk dreng hentet ud fra al-Hol-lejren.
Begge drengens forældre var danske statsborgere, som rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, skrev DR.
Senest kunne Berlingske i november 2019 fortælle, at en dengang kun 11 måneder gammel forældreløs dreng var hentet ud fra den berygtede lejr al-Hol og forenet med sin familie i Danmark.
Drengens afdøde forældrepar var ifølge Berlingskes oplysninger ikke danske statsborgere, men det er en af hans bedsteforældre.
Al-Roj og især al-Hol bliver i reportager fra journalister, som har besøgt lejrene, beskrevet som hårde steder, hvor en hård kerne af kvindelige IS-medlemmer forsøger at videreføre terrorbevægelsens regler.
Generalsekretær for den danske afdeling af Røde Kors, Anders Ladekarl, besøgte i sommeren 2019 al-Hol og beskrev lejren som »helvede på jord«.
