Godmorgen! I dag udløber tidsfristen for Donald Trump. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Meget tyder på, at det er Islamisk Stat, der stod bag fredagens terrorangreb i Moskva. Alligevel fortsætter Putin med at pege på Ukraine, og det er det tre gode grunde til.
Vælgernes opbakning til regeringen er forsvundet. Ny Gallupmåling må give anledning til eftertanke hos de tre partier, der står til det dårligste valgresultat i mere end 100 år.
Balladen fortsætter efter den opsigtsvækkende fyring af Hotel- og Restaurantskolens direktør, Anne-Birgitte Agger. Nu står tidligere bestyrelsesformand frem og tager den fyrede direktør i forsvar, efter at Berlingske kan fortælle, at hun har udsat medarbejdere for »krænkende handlinger«.
Taiwans repræsentationskontor raser mod beslutning og kræver en ændring af dansk praksis, når taiwanesere kommer til Danmark. Kontoret frygter, at sagen kan få store konsekvenser.
Frem mod det amerikanske præsidentvalg til november er det helt store spørgsmål, om det bliver Trump eller Biden. Meningsmålingerne begynder at rykke sig, men det er måske slet ikke dem, vi skal holde øje med.
Dagens vigtige: I dag er der deadline for Donald Trump, der skal finde 464 millioner dollar frem

I dag er dagen, hvor Donald Trump skal stille med det, der svarer til mere end tre milliarder danske kroner i kaution.
Det er nemlig beløbet, den tidligere amerikanske præsident skal betale, efter han i en civil retssag i februar blev dømt for at have overdrevet værdien af sin familievirksomhed, Trump Organization, for at få bedre lånemuligheder.
Donald Trump vil anke dommen, men det kræver, at han kan stille det samme beløb – altså 464 millioner dollar, i kaution – som han er dømt til at betale.
Trump og hans advokater har derfor gået tiggergang hos en lang række forsikringsfirmaer, men ingen har ønsket at stille garanti for et beløb i den størrelsesorden.
Ifølge et retsdokument fra Trumps advokater til appel domstolen i New York, har de mere end 30 gange fået nej fra forsikringsselskaber på deres forespørgsel.
Hvis Trump ikke kan få hjælp fra et forsikringsselskab, kan det føre til, at hans konti indefryses og hans ejendomme beslaglægges. Det vurderer Berlingskes korrespondent i USA, Jacob Heinel Jensen, der fortæller, at Trump formentlig kunne komme ud af kattepinen ved at erklære sig konkurs.
Men det vil Trump ikke, fordi han er bange for, at det vil skade hans valgkampagne, forklarer Jacob Heinel Jensen.
»Det påvirker naturligvis Trumps ry som en dygtig forretningsmand. Det er sådan set hans claim to fame, der er på spil. Alle Trump-vælgere, jeg har mødt, siger, at de vil have en dygtig forretningsmand tilbage i Det Hvide Hus – og hvis ikke Trump er det, hvad er så hans varemærke,« siger han.
Men som det er sket før for Donald Trump, kan hans vælgere også denne gang vælge at se bort fra sagen, som de mener, er en heksejagt af demokraterne.
»Derfor tvivler jeg på, at det får en konsekvens for hans vælgere. De vil derimod endnu en gang sige: Trump er udsat for politisk forfølgelse. Jeg vil nærmest mene, at det styrker deres lyst til at gå ud og stemme,« siger Jacob Heinel Jensen.
Hvad der sker, hvis Trump ikke stiller med de 464 millioner dollar, er stadig uvist.
Men Jacob Heinel Jensen peger på tre muligheder, hvis Trump ikke skal begære konkurs.
Et scenarie er, at chefstatsanklager og justitsminister i delstaten New York Letitia James beslaglægger nogle af Trumps ejendomme.
En anden mulighed er, at Trump finder nogle rige venner, der vil hjælpe ham, og finder pengene den vej.
Den sidste mulighed er ifølge Jacob Heinel Jensen, at en appeldomstol beslutter, at Trump kan vente med at finde pengene, til en appeldomstol har set på sagen.
Trumps advokater har anmodet appeldomstolen om, at den tidligere præsident får lov til at stille en kaution på blot100 millioner dollar i stedet for det oprindelige beløb.
Trump selv afviser at have gjort noget forkert og har beskrevet sagen som en personlig vendetta anført af den demokratiske anklager Letitia James.
Dagens Pilestræde: »Løgnen«
I denne særudgave af Pilestræde kan du lytte til første afsnit af Berlingskes podcastserie, »Løgnen«.
Der er løgne og fortielser i de fleste relationer, men hvorfor lyver vi for hinanden? Hvad lyver vi om? Og kan vi være det bekendt? Det undersøger kronikredaktør Anne Sofie Allarp gennem fire afsnit i podcastserien.
I første afsnit skal du møde Laura, der har levet side om side med løgne gennem syv år. Det startede med, hvad der virkede som det perfekte match med en flot og charmerende kæreste. Men langsomt begyndte glansbilledet at krakelere.
Fik du læst?
Talent | 29-årig restaurantindehaver gik sin egen vej med stor succes. Nu opfordrer han andre iværksættere til at gøre det samme.
Løn | Forskningschef i CEPOS deler liste over de jobs, du skal gå efter, hvis du vil have en høj indkomst.
Sundhed | Ultraforarbejdet mad kan påvirke vores hjerne. Men det kan være svært at gennemskue, hvor forarbejdet maden i supermarkedet er. Forsker kommer med sit bedste råd.
Lige nu
De fire hovedmistænkte i forbindelse med massakren i en russisk koncertsal er sent søndag og natten til mandag blevet fremstillet ved en domstol i Moskva og sigtet for at have taget del i et terrorangreb.
De to første to, der blev ført i retten, erklærede sig skyldige ifølge Tass.
De viste tydelige tegn på at have fået tæsk i politiets varetægt. Begge sad i retssalen med et blåt øje.
Den ene havde en stor forbinding ved sit øre. Tilsyneladende den, som han fik, efter at en betjent eller agent for sikkerhedstjenesten skar hans øre af.

God dag!
Venlig hilsen
Kathinka Sonne Olsen, journalist




