Havregryn i lange baner, søvnløse nætter og tæt på konkurs flere gange. Mød kvinderne, der nu omsætter for tocifret millionbeløb

Mille Skat Jensen og Kristine Esmer stiftede tøjvirksomheden Planet Nusa uden at vide noget om, hvordan man bygger en virksomhed og finder kapital. I dag omsætter de for 38 millioner kroner. Men vejen til en succesfuld virksomhed har ikke været nem.

De to veninder, Kristine Esmer og Mille Skat Jensen, var kun 27 og 29 år gamle, da de kiggede hinanden i øjnene og blev enige om, at de ville stifte en virksomhed.

Året var 2019 og uden at vide noget om iværksætteri sagde de begge deres fuldtidsjob op og gav hinanden hånden på at give deres nye projekt »fuld hammer«.