Hvorfor er fysisk aktivitet afgørende for et langt og sundt liv? Hvad virker bedst, og hvordan kommer du i gang?

Alt det – og meget mere – kan du blive klogere på, når Berlingskes sundhedsjournalist, Julie Dalgas, interviewer forskerne Jens Bangsbo og Casper Søndenbroe til et livearrangement i Salonen på toppen af Berlingske.

Ordstyrer er Berlingskes samfundsredaktør, Kasper Krogh.

Du får blandt andet den nyeste viden om, hvordan fysisk aktivitet påvirker din krop, og hvordan det kan være med til at udskyde og forebygge aldersrelaterede sygdomme – sammen med en række tips og tricks til, hvordan fysisk aktivitet kan blive en større del af din hverdag.

Der bliver samtidig mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.

Dato: 27. november kl. 17.00–18.00 (dørene åbner kl. 16.30)
Sted: Salonen, Pilestræde 34, 1147 Kbh K
Pris: Billetprisen er 150 kroner. Er du Digital Plus-, Kombi- eller Komplet-abonnent, er billetprisen 75 kroner​.

Køb billetter her.

Jens Bangsbo er professor og leder af Center for Holdspil og Sundhed på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han er især kendt for sin tid som assistenttræner for det danske fodboldlandshold og i de italienske storklubber Juventus og Atalanta.

Casper Søndenbroe har en ph.d. i muskelfysiologi og aldring ved Københavns Universitet og arbejder i dag som forsker på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital.