Siden 19. juni har omtrent 5.000 sygeplejersker været udtaget til strejke, fordi sygeplejerskerne vil have mere i løn, end de kan få. Mandag udvidede sygeplejerskerne strejken til at omfatte endnu flere medlemmer.
Strejken beror på, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) brød med de øvrige organisationer i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og af to omgange stemte nej til en fælles aftale.
Dansk Sygeplejeråd anbefalede ellers et ja, men flertallet af sygeplejersker ville det anderledes.
Sygeplejerskernes hovedargument har været, at sygeplejerskerne som kvindefag blev sat for lavt i løn ved tjenestemandsreformen i 1969. Det argument har flere eksperter imidlertid sået tvivl om.
Fagbevægelsen, arbejdsgivere og regeringen har allerede nikket til, at der skal nedsættes en såkaldt lønstrukturkomité, som skal se på ulighed i lønninger i den offentlige sektor og komme med anbefalinger. Komitéen vil først gå i gang med at arbejde, når der er fundet en løsning for sygeplejerskerne.
I 2008 strejkede sygeplejerskerne også. Et forløb, der endte med at koste op mod 650 millioner kroner for 43 dages strejke. Dengang strejkede mere end det dobbelte antal sygeplejersker dog.
Berlingske har spurgt Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, om perspektivet for den nuværende strejke.
Hvordan vil du beskrive situationen for sygeplejerskerne lige nu?
»En tiendedel af sygeplejerskerne er i strejke. Resten passer deres arbejde og holder ferie som sædvanligt. Ud af den tiendedel, der er i strejke, passer nogle et nødberedskab, fordi vi skal være sikre på, at der ikke er nogen livsnødvendig behandling, der ikke kan gennemføres. Sygeplejerskerne er desuden utroligt optagede af den virkning, det har, og mange borgere og patienter kan mærke, at vi ikke er til stede. Det er ret mange mennesker, der har fået aflyst en behandling,« siger Grete Christensen.
Hvilket ansvar føler I for det?
»Selvfølgelig er det os, der har trykket på knappen, men vi ønsker at ramme de politisk ansvarlige og arbejdsgiverne. Ikke patienterne. Strejke er desværre vores eneste våben, når vi ikke kan blive enige ved forhandlingsbordet.«
Hvor mange penge koster strejken om dagen?
»Det ved jeg, og det har jeg ikke tænkt mig at dele med dig. Hvis jeg gjorde det, kan I sidde at gisne om, hvor længe vi kan holde til det. Sygeplejerskerne får den sædvanlige løn, og det er sådan, det er.«
Tom kasse vil få stor betydning
Hvor problematisk er det for Dansk Sygeplejeråd, hvis I ender med tømme jeres strejkekasse?
»Måske skulle man hellere vende den rundt og kigge på, hvor længe vores samfund kan holde til, at vi har en faggruppe, som er så vigtig, men uden at vi kan give dem en løn, der matcher deres ansvar og uddannelse. Men det er vores vurdering, hvor langt vi kan gå, og de diskussioner tager vi internt. Strejkekassen – eller Garantifonden, som den hedder – er en sikring for, at vi altid er kampklar, og jeg tror, at mange andre organisationer vil gøre klar til en kamp i 2024, hvis de ikke er tilfredse med resultatet af strukturkomiteen. Derfor er det også vigtigt for os, at vi har en ballast, så vi også kan være med i det.«
Men har I den ballast, hvis I fortsætter med at strejke?
»Det vil tiden vise. Ingen af os ved, hvor længe vi skal strejke.«
Hvad er konsekvensen, hvis I ikke har flere penge?
»Jeg ved ikke, hvilken overskrift du fisker efter. Strategien for, hvordan vi bruger vores penge, tager vi internt. Det er fuldstændig almindeligt, at man ikke viser sine kort, når man sidder i en fastlåst situation, som vi gør.«
Ville et regeringsindgreb være tilfredsstillende?
»Det kommer an på, hvad det indeholder. Nogle gange har man lagt noget mere ind i det, og andre gange har man taget en ren løsning i form af mæglingsforslaget.«
Kan en tom kasse hos Dansk Sygeplejeråd få betydning for fremtidige forhandlinger om højere løn for hele Fagebevægelsens Hovedorganisation?
»En tom kasse for os kan få stor betydning for vores medlemmer, men ikke nødvendigvis for de andre i forhandlingsfællesskabet, som vil være rustet til det,« siger Grete Christensen.
På hvilken måde kan det få stor betydning for jer?
»Vores trussel over for arbejdsgiverne i arbejdskampe er, at vi varsler strejke. Derfor vil det svække vores position og muligheder, hvis kassen er tom, da vi så ikke kan dække lønudgifterne til medlemmerne.«
Ude af trit med medlemmerne?
Dansk Sygeplejeråd har anbefalet det modsatte af, hvad dine medlemmer endte med at stemme. Er du så meget ude af trit med dine medlemmer, at du har overvejet dit eget formandskab?
»Jeg ved ikke, hvorfor du skal spørge mig om det her. Jeg synes, du skal spørge mine medlemmer. Men jeg får da utrolig mange anerkendende hilsner fra mine medlemmer hver dag. Men man kan stille spørgsmålstegn ved, om jeg vidste, hvor fyldt medlemmerne var af frustrationer om løn og vilkår. Jeg havde den overbevisning, at lønkomiteen ville få en banebrydende effekt, og det var årsagen til, at jeg anbefalede at sige ja anden gang. Men det, der skete, var, at medlemmerne blev mere og mere rasende på grund af vilkårene, og jeg må bare konstatere, at situationen mellem medlemmerne og arbejdsgiverne ikke er særlig god, fordi de har en for lav løn og et dårligt arbejdsmiljø,« siger Grete Christensen og tilføjer:
»Jeg havde håbet på, at vi ikke skulle have en strejke, fordi jeg vurderede, at det ville bringe os bedre ind i de næste forhandlinger, som også vil være præget af komiteens arbejde. Men jeg må bare konstatere, at sådan havde medlemmerne det ikke.«
Hvorfor kan arbejdet med lønstrukturkomiteen ikke gå i gang, før jeres strejke er ovre?
»Det er regeringen, som har besluttet, at arbejdet med komiteen først går i gang, når forhandlingerne er afsluttet.«
Risikerer I ikke, at det vil gå ud over de andre faggrupper i Fagbevægelsens Hovedorganisation?
»Det handler jo om at adskille det, som handler om forhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, fra det, som handler om regeringens planlagte arbejde med lønstrukturkomiteen. Og det vil også være underligt, hvis arbejdet starter nu, hvor vi er i arbejdskamp med regioner og kommuner, og så skal sidde sammen med dem i lønkomiteen.«
Sådan er Danmark bare
Der er, blandt andet af forskere i Kristeligt Dagblad og Berlingske, sået tvivl om jeres hovedargument for en lønstigning, nemlig at I som kvindefag blev for lavt placeret ved tjenestemandsreformen i 1969. Hvilket indtryk har kritikken gjort på dig?
»Det er helt tydeligt, at nogle mener, at de er klogere på emnet end de forskere, som over de seneste år rent faktisk har forsket i konsekvenserne af tjenestemandsreformen. At der er nogle fra andre områder, der skal have en holdning til det uden at have tydelig forskning i ryggen, det er bare sådan, Danmark er. Lige meget hvor veldokumenteret ens udsagn er, vil en anden person altid forsøge at modsige dig.«
Sygeplejerskerne må jo ikke holde ferie, mens de strejker. Hvordan reagerer dine 5.000 strejkende medlemmer på det?
»Alle synes, at det er ærgerligt, at de ikke får ferie – specielt efter coronaåret, hvor behovet måske har været større end nogensinde før. Men det fortæller noget om alvoren, hvormed sygeplejerskerne er gået i strejke. Det er altså ikke for sjov.«
Hvad gør I, hvis regeringen ikke griber ind?
»Det er strategi dét der. Vi sidder hver eneste dag og vurderer situationen. Det er min opgave at lægge den rigtige strategi, og vi ser på situationen fra dag til dag. Men jeg tror snart, at der kommer et nyt træk fra os,« siger Grete Christensen.
Interviewet med Grete Christensen blev lavet søndag, det nye træk kom mandag. Sygeplejerskerne udvider strejken med cirka 700 personer.
