Goddag kære læser.

Velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik »Metropol«, der i dag kan berette om så forskellige ting som en dyrehave med vokseværk og det, der kan ende med et kendt kunstmuseum på skrump.

Men overblikket lægger ud med historien om, at der rent faktisk er mange børn i København, der lever under det, kommunen kalder børnefattigdomsgrænsen.

Det vigtigste om hovedstaden direkte i din indbakke

Hver fredag samler nyhedsbrevet »Metropol« de vigtigste historier om København og hovedstadsområdet – og en skarp anbefaling til din weekend.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske ugentligt opdaterer mig på de vigtigste nyheder om hovedstadsområdet. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.

1. Tusindvis af københavnske børn under fattigdomsgrænsen

Barn på legeplads. Børnehave i Kalundborg 22 juni 2021
Barn på legeplads. Børnehave i Kalundborg 22 juni 2021 Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Kort fortalt: Socialforvaltningen i København kan i ny opgørelse konstatere, at 4.467 af byens børn – eller fire procent – i 2021 levede under børnefattigdomsgrænsen.

Perspektiv: Socialborgmesteren understreger, at tallet er fra før energikrisen og den høje inflation. Sammen med bortfaldne tilskud og hjælp til udsatte familier får det hende til at frygte, at børnefattigdommen vil stige de kommende år.

2. Dyrehaven har vokseværk

Der bliver snart mere plads at boltre sig på for kronvildtet nord for København.
Der bliver snart mere plads at boltre sig på for kronvildtet nord for København. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kort fortalt: Naturstyrelsen har nu også fået Rudersdal Kommunes ja til at gå videre med planen om at udvide Jægersborg Dyrehave.

Perspektiv: Styrelsen arbejder på at udvide Dyrehaven med cirka 2,5 kvadratkilometer med hegn, røde porte og krondyr mod nord op til Skodsborgvej, hvilket vil betyde, at den rundt regnet bliver en fjerdedel større.

3. Museer risikerer at miste millioner

Kunstmuseet ARKEN ligger i Ishøj.
Kunstmuseet ARKEN ligger i Ishøj. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kort fortalt: Det bliver dyrt for museer som ARKEN i Ishøj og Museet for Søfart i Helsingør, hvis en af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet bliver fulgt.

Perspektiv: Arbejdsgruppen ser nærmere på statsstøtten til museer og lægger som en af flere muligheder op til, at ARKEN kan miste 78 procent af sit årlige tilskud og Museet for Søfart 81 procent. »Så må vi lukke museet,« konstaterer ARKENS direktør.

4. Nu åbner Danmarks største arresthus en pop-up-skole

Kriminalforsorgen vil gøre det muligt at tage en uddannelse i Vestre Fængsel uden at være indsat.
Kriminalforsorgen vil gøre det muligt at tage en uddannelse i Vestre Fængsel uden at være indsat. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kort fortalt: Kriminalforsorgen vil på det ydre Vesterbro åbne en ny, såkaldt pop-up-skole i Vestre Fængsel, der er Danmarks største arresthus.

Perspektiv: Det betyder, at det nu bliver muligt at uddanne sig lokalt til blandt andet fængselsbetjent. Og så foregår uddannelsen som noget nyt bag tremmer. Der er i såvel Vestre Fængsel som i andre af Kriminalforsorgens institutioner landet over »hårdt brug for« mere personale, lyder det fra justitsministeren.

Tre hurtige

Ugens citat

»Det er de mange hæslige og sjælløse konceptbarer, der knopskyder som en cancer i den gamle middelalderbys charmerende, men tiltagende udpinte legeme.«

Berlingskes Søren Jacobsen Damm om »de elendige billige konceptbarer« – eller »brækfabrikkerne« – i Københavns Indre By.

Ugens oplevelse

Et stykke med hjemmelavet æblesild på Fru Nimbs.
Et stykke med hjemmelavet æblesild på Fru Nimbs. AYYLINA AHNOFF LINA@AHNOFF.DK

Kort fortalt: Berlingskes Stine Hansen beretter om de mange muligheder for at få sig et godt stykke smørrebrød i København

Hvad er budskabet: »Faktum er dog, at smørrebrød er et gastronomisk område, der p.t. strutter af sundhed, og at der – udover Tordenskjolds soldater – er en lang række rigtigt gode steder.«

Tak, fordi du læste med. Har du ris, ros eller et godt tip fra hovedstaden til os, så er du altid meget velkommen til at sende det vores vej på metropol@berlingske.dk

Bedste hilsner

Jens Ejsing og Jonas Stenbæk Christoffersen,
Journalister på Berlingskes Metropol-redaktion