Goddag kære læser.

Velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik »Metropol«, der i dag kan berette om, at Københavns Rådhus nu sætter markant ind over for bilisterne i centrum.

Samtidig fylder sagen om, at PET og Københavns Politi har varetægtsfængslet en række personer på baggrund af en antiterroraktion.

Men vi lægger ud på Frederiksberg.

1. Hejremanden på Frederiksberg er gået bort

Arkivfoto: Erik Andersen – også kendt som Hejremanden – er død,  68 år gammel.
Arkivfoto: Erik Andersen – også kendt som Hejremanden – er død,  68 år gammel. Erik Refner/Ritzau Scanpix

Fiskehejrerne i Frederiksberg Have har mistet en menneskeven, og Frederiksberg er blevet en original fattigere. Hejremanden med det borgerlige navn Erik Andersen er død, 68 år gammel.

2. Hovedstadsområdet rummer en af verdens smukkeste stationer

Køge Nord Station.
Køge Nord Station. Niels Ahlmann Olesen

Bilister kan se den fra motorvejen. Passagerer kan se den fra perroner og til og fra København. Nu er den spektakulære og rørformede Køge Nord Station kåret til en af verdens smukkeste.

3. Seks personer fængslet efter antiterroraktion

Chefpolitiinspektør og operativ chef i PET Flemming Drejer til højre og ledende politiinspektør og chef for beredskabet i Københavns Politi Peter Dahl holdt torsdag pressemøde ved Politigården i København om en aktion gennemført på baggrund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb.
Chefpolitiinspektør og operativ chef i PET Flemming Drejer til højre og ledende politiinspektør og chef for beredskabet i Københavns Politi Peter Dahl holdt torsdag pressemøde ved Politigården i København om en aktion gennemført på baggrund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Seks personer er varetægtsfængslet efter grundlovsforhør i retten på Frederiksberg natten til fredag. De er mistænkt for forberedelse af et terrorangreb. Følg Berlingskes liveblog med seneste nyt i sagen.

4. København vil fjerne tre ud af fire p-pladser i centrum

På rådhuset håber man, at de nye planer vil bremse trængslen i centrum af København. (Arkivfoto).
På rådhuset håber man, at de nye planer vil bremse trængslen i centrum af København. (Arkivfoto). Linda Kastrup

Københavns Kommune lægger nu op til at fjerne langt de fleste p-pladser, som byens borgere og gæster benytter, når de færdes i centrum af hovedstaden. Arbejdet med at nedlægge pladserne begynder næste år.

TRE HURTIGE

UGENS TAL

18 minutter. Så meget længere tager togturen fra Helsingør til København i dag sammenlignet med for 56 år siden.

UGENS OPLEVELSE

Nicolaj Coster-Waldau (t.v.) og Kim Bodnia var begge med i den oprindelige »Nattevagten«. Og de er også på rollelisten i den nye efterfølger.
Nicolaj Coster-Waldau (t.v.) og Kim Bodnia var begge med i den oprindelige »Nattevagten«. Og de er også på rollelisten i den nye efterfølger. Foto: PR-foto / Nordisk Film

Hvis man skal stole på vejrudsigterne fra DMI, vil det være oplagt at hoppe en tur ind i biografmørket i weekenden. Ifølge Berlingskes anmelder så kan du roligt gå ind og se opfølgeren til den klassiske danske gyserfilm »Nattevagten«.

»Nattevagten 2 – dæmoner går i arv« har nemlig premiere i denne uge. Du går angiveligt ikke lige så rolig derfra, forlyder det. Men anmelderen kvitterer med fem stjerner.

Tak, fordi du læste med. Har du ris, ros eller et godt tip fra hovedstaden til os, så er du altid meget velkommen til at sende det vores vej på metropol@berlingske.dk

Bedste hilsner
Jens Ejsing og Jonas Stenbæk Christoffersen,
Journalister på Berlingskes Metropol-redaktion