Siden julen 1998 har han været fast indslag det frederiksbergske bybillede.
Fiskehejrekolonien, som har hjemme i Frederiksberg Have, har nydt godt af hans tid og omsorg.
Nu er det slut.
Hejremanden med det borgerlige navn Erik Andersen er død, 68 år gammel.
Han blev bisat fra Godthaabskirken på Frederiksberg 5. december, oplyser sognepræst Martin Elvstrøm-Vieth til FrederiksbergLIV.
»På den ene side er der ikke mange, der kendte Erik. På den anden side var det noget nær umuligt ikke at strejfe ham,« sagde præsten ifølge mediet under bisættelsen, hvor Grundtvigs »Alt, hvad som fuglevinger fik« blev sunget.
»Jeg tror ikke, jeg er ene om at mene, at Frederiksberg med Eriks bortgang er blevet en anelse fattigere.«
Balladen om Hejremanden
Balladen om Hejremanden begyndte for alvor, da han blev forment adgang til hejrefodring i Frederiksberg Have.
Hvad der begyndte med en enkelt fodring en juledag for næsten præcis 25 år siden, udviklede sig til et helt kartotek af hejretricks og et særligt hejresprog, som kun Erik Andersen kunne tale.
Tydeligt var for turister, hundeluftere og motionister: han havde et helt særligt bånd til fuglen, som ifølge Dansk Ornitologisk Forening har »et hæst skrig, der bestemt ikke er blandt de smukkeste danske fuglestemmer«.
Men pludselig var det slut med at fodre i Frederiksberg Have. Det besluttede Slots- og Kulturstyrelsen, som i januar 2020 ønskede at skabe bedre vandmiljø i søerne og renere levesteder for insekter, frøer og fisk.
Hejremanden etablerede sig herefter foran Frederiksberg Centret – og det førte i februar i år til en heftig debat om fuglenes nærhed til shoppingcenter såvel som metrostation.
Mens én biolog, Michel Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse, over for FrederiksbergLIV påpegede, at hejren med sit dolkeformede næb kunne spidde vitale organer, tog to af hans kolleger det noget mere afslappet.
»Fiskehejrer er ikke farlige for mennesker, lad os slå det fast,« sagde Jes Aagaard, Naturvejleder ved Naturstyrelsen, til Berlingske.
Alligevel besluttede Frederiksberg Kommune sig for at rette henvendelse til Hejremanden om at flytte sig. igen.
Et fattigt konkurrencesamfund
Diskussionen udviklede sig hurtigt og ophedet.
For det handlede om mere og andet end blot fugle, måtte man forstå på Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix, der i en »Ode til Hejremanden« tog Erik Andersen i forsvar.
Det handlede om et konkurrencesamfund, der risikerede at blive fattigt.
»Når jeg iltert forsvarer landevejsridderens ret til eksistens, er det alene, fordi vi risikerer at få et pletfrit samfund uden plads til ægte originaler,« skrev chefredaktøren.
En underskriftsindsamling fik Frederiksbergborgmester Michael Vindfeldt (S) på banen.
Herefter nåede Hejremandens udfordringer Instagramfænomenet Anders Hemmingsen, som udbredte dem til sine 1,2 millioner følgere.
Siden kastede også folketingsmedlem og hovedstadsordfører Ida Auken (S) sig ind i sagen. Hun ville tage den op med kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og se, om Slots- og Kulturstyrelsen kunne give Hejremanden en form for særtilladelse til at fodre i Frederiksberg Have.
Det var der dog ikke mulighed for.
I sidste ende endte Frederiksberg Kommune med at designere Erik Andersen til en afsides have bag Frederiksberg Hovedbibliotek.
En mand af få ord
Der blev sagt og skrevet og ment meget om Erik Andersen.
Over flere årtier har han figureret i adskillige avisartikler, et tv-portræt og en radiodokumentar i det gamle Radio 24syv.
Selv var han ikke en mand af mange ord.
Han foretrak hejrerne, selvom han da noterede sig, at han først på året havde været anledning til debat. Han undrede sig over, at fuglene kunne skabe utryghed, sagde han stilfærdigt til Politiken tidligere i år.
Og hejrerne på Frederiksberg?
De må finde deres egen føde fremover. Måske forsøge at finde frem til de jordiske rester af deres mangeårige ven.
»Når man engang kommer i en kiste, så kunne de komme flyvende og besøge der, hvor den var henne,« sagde Erik Andersen for år tilbage i et interview med TV 2 Kosmopol.
»Det er jo meget rart med sådan en besøgsven.«
