»Regeringen sparker en åben dør ind«, når de blæser til krig mod skærme i skolen og vil indføre et »totalforbud« mod mobiltelefoner og »private skærme« i folkeskolerne.

Sådan siger Christian Christrup Kjeldsen, professor ved Aarhus Universitet, der er en af skaberne bag læsedelen af den danske del af PISA-undersøgelsen. Det var netop de skuffende resultater i denne, der var bagtæppet for torsdagens pressemøde.