I går åbnede dørene til FIFAe Nations Cup 2022 i Bella Arena. Her skal hold fra hele verden dyste om at blive verdensmestre i videospillet FIFA.

16-årige Anders Vejrgang fra Hjørring har ventet i flere år på at trække i landsholdstrøjen, men har hidtil ikke været gammel nok:

»Jeg slog allerede verdensmesteren i FIFA, da jeg var 13-14 år gammel. Så det er fedt endelig at kunne være med til VM.«

Anders Vejrgang er et kendt ansigt inden for Esport og har over 600.000 følgere på streamingplatformen Twitch, hvor han livestreamer, mens han spiller.

Se interviewet med det 16-årige supertalent i videoen ovenfor.