Gruset knasede under vores sko på den sti i Kresten Bergsøes have, der var blevet en konflikt mellem almenvellets og individets rettigheder. Når en løber eller en mor med barnevogn kom forbi, trak vi lidt til side, så de kunne passere tværs hen over hans private grund. Han vaklede. Kampen havde allerede haft for store omkostninger, men hvis han gav op ville hans modstandere få ret.

»Det er en på alle måder knusende dom,« havde Kresten Bergsøe skrevet til mig et par dage tidligere efter den seneste afgørelse i den sag, der havde strakt sig over strafferetssystemet, flere instanser og nu det civile retssystem.