Han er træt af den fortælling, et mindretal skaber: »Jeg synes, der er en tendens til, at uddannelsen eroderes«

Det må ikke gå ud over det faglige niveau, at nogen finder studiet svært, mener studerende på Københavns Universitet.

Når studerende klager over faglig utryghed, er det vigtigt, at det ikke går ud over det faglige niveau, mener Jacob Dalsgaard. Søren Lorenzen

Kunne han gøre det om, havde han nok taget sin bachelor på Aarhus Universitet. 

For på Københavns Universitet går tiden på jurastudiet for meget med snak om, hvor hårdt det er. At underviserne er for hårdføre og stiller for høje krav til de studerendes deltagelsesevne og generelle faglige niveau.