Godmorgen!
Det er torsdag, dagen er lige begyndt, og det betyder, at det nu er blevet tid til dagens overblik.
I dag vil overblikket tage dig vidt omkring, men vi starter med en historie, der har fået venstremanden Jan E. Jørgensen til at sige, at Forsvarsministeriet har »fortiet sandheden« overfor pressen, og når du har læst overblikket til ende, så vil du selvfølgelig også vide, hvad det er for en historie, der gemmer sig bag dagens overskrift.
Men inden vi når til alt det, skal vi som vanligt begynde med at gennemgå tallene for virussens udvikling:
Dagens coronatal:
Bekræftede smittede i Danmark: 12.294
Indlagte: 39*
Indlagte på intensiv: 6
Antal døde: 598
Bekræftede smittede på verdensplan: 8.349.519
Døde på verdensplan: 448.958
* Det er i forbindelse med antallet af indlagte væsentligt at understrege, at man fra og med 17. juni har ændret definitionen af, hvem der betragtes som en coronapatient, og det er en medvirkende årsag til, at antallet af indlagte er faldet drastisk siden tirsdag.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Styrelse fjernede oplysninger om ubrugelige respiratorer
Vi begynder med Berlingskes egen historie, der handler om de respiratorer, Danmark tilbage i april ville forære til Italien som en gave i nødens stund. Det er efterhånden ganske velbelyst, at Forsvarets gamle respiratorer var uanvendelige til behandling af coronapatienter, og i går kunne Berlingske beskrive, at man internt i Forsvarsministeriet var bevidst om dette, og at man på trods af det valgte at sende respiratorerne afsted.
Nu viser nye dokumenter, at man ikke bare var bevidst om respiratorernes utilstrækkelighed, men at man også gjorde en aktiv indsats for at holde denne oplysning hemmelig for pressen. Danmarks Radio henvendte sig nemlig til Forsvarsministeriet om sagen, og her blev oplysningerne om, at respiratorerne rent faktisk ikke kunne bruges til patienter med covid-19, udeladt i det svar, ministeriet sendte til mediet.
Venstres Jan E. Jørgensen, som har fulgt sagen om respiratorerne tæt, har til Berlingske sagt, at han mener, de nye oplysninger er meget alvorlige. Ifølge ham er der nemlig tale om et »coverup«, fordi man simpelthen har »fortiet sandheden« over for et medie.
Du kan finde historien her.
De Konservative ønsker højere CO2-afgift
På Politikens forside kan man i dag læse, at Det Konservative Folkeparti nu tilslutter sig koret af partier, der ønsker at indføre en højere CO2-afgift i Danmark. Det bliver nemlig svært at komme i mål med ambitionerne for den grønne omstilling uden det, lyder det fra klimaordfører Mette Abildgaard (K).
Derfor vil partiet i forbindelse med de kommende forhandlinger om en grøn skattereform kræve, at Finansministeriet udvikler forskellige modeller for, hvordan en generel CO2-afgift kan skrues sammen.
Den noget opsigtsvækkende melding fra de Konservative vækker glæde hos Morten Østergaard, partileder for de Radikale.
»Det er både rigtigt og vigtigt, at de konservative melder sig på banen med det her, for det er så afgørende for, at vi får den mest omkostningseffektive grønne omstilling«, siger han.
Du kan finde historien her.
Udbetalte feriepenge kan resultere i topskat for 96.000
Beregninger fra den liberale tænketank Cepos viser, at 96.000 danskere kan ende med at blive topskatteydere, hvis de vælger at få udbetalt deres indefrosne feriepenge, skriver Jyllands-Posten.
Bo Sandemann, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har fortalt til mediet, at han er bekymret for, om risikoen for at skulle betale topskat vil få mange til at vente med at få deres indefrosne penge udbetalt. Vælger de at gøre det, ja, så svækkes »den effekt, der skulle stimulere økonomien«, lyder det fra eksperten.
På Christiansborg har sagen vakt røre, og René Christensen fra Dansk Folkeparti er forarget.
»Det er helt til grin. Fuldstændigt til grin. At danskernes egne penge skal beskattes hårdere end de 1.000 kroners gaver, man giver til andre folk. Det skriger jo til himlen,« siger han.
Historien fra Jyllands-Posten kan findes her.
Dansk kulturel dovenskab skræmmer højtuddannede udlændinge væk
Dagens sidste historie handler om, at højtuddannede udlændinge – de såkaldte expats – som er kommet hertil de seneste fem år, er glade for at være i Danmark, men at de generelt finder, at danskerne er svære at komme ind på livet af.
Sprogbarrieren fremgår her som en del af problematikken, og mens det ikke er problematisk, når det gælder om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så spiller det en stor rolle, når arbejdskraften skal fastholdes i landet.
Kultursociolog Emilia van Hauen bruger ordet »kulturel dovenskab« om danskerne, og hun siger også, at danskernes reservation over for udlændinge blandt andet hænger sammen med det, som danskerne er blevet verdenskendt for – trangen til at hygge.
Du kan finde historien her.
God torsdag!
