Et dansk ægtepar – en 34-årig kvinde og hendes 31-årige partner – er ifølge flere græske medier blevet anholdt i byen Planos på den græske ferieø Zakynthos, fordi de har efterladt kvindens etårige baby i en bil.

Det skriver blandt andet public service-mediet ERT og den græske avis I Kathimerini.

Ifølge ERT forlod parret babyen i en lejet bil for at shoppe i gågaden i byen, hvor det ifølge Kathimerini var »indespærret«.

Det var lokale fra byen, der så barnet og tilkaldte politiet, som fik barnet ud.

Babyen blev bragt til hospitalet af »sikkerhedsmæssige årsager«, hvor det blev konstateret, at barnet var ved godt helbred.

Begge medier skriver, at ægteparret forventes at blive stillet for en dommer.

Zakynthos er en af de Ioniske Øer i det vestlige Grækenland og er et yndet turistmål.

/ritzau/

Det vigtigste om hovedstaden direkte i din indbakke

Hver fredag samler nyhedsbrevet »Metropol« de vigtigste historier om København og hovedstadsområdet – og en skarp anbefaling til din weekend.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske ugentligt opdaterer mig på de vigtigste nyheder om hovedstadsområdet. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart.  I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.