Ghettolisten blev skåret midt over, og fire af de »hårde ghettoer« er nu fortid
I går blev den nye ghettoliste offentliggjort. Det bød på nul nye tilføjelser til listen, der har eksisteret i ti år. Fire hårde ghettoer røg derpå ud af listen, der fra flere sider er blevet kritiseret.
Lundtoftegade på Nørrebro i København var indtil i går nummer 1 på ghettolisten. Den og mange andre er nu blevet strøget fra listen, mens ingen nye boligområder er blevet tilføjet. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Regeringen indhentede tidligere på året data om beboernes uddannelsesniveau, straffeattest, bruttoindkomst med mere for at kunne bedømme, hvilke områder der kvalificerer sig til betegnelsen »ghettoområde«.
Flere områder er nu blevet fjernet fra den stærkt omtalte »ghettoliste«, der blev sat i værk tilbage i 2010 og siden da offentliggjort af skiftende regeringer under betegnelsen særligt udsatte almene boligområder.
I 2018 lancerede VLAK-regeringen med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen »ghettoplanen«, der blev vedtaget med opbakning fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF. Planen skulle sætte hårdere ind over for de mest belastede områder i landet
Antallet af belastede boligområder skulle nedbringes med 40 procent i 2030, lød det dengang.
Ghettolisten er fra flere sider blevet kritiseret for at stemple og stigmatisere beboere i de berørte boligområder, og flere områder har kæmpet for at slippe af med prædikatet.
Antallet af boligområder er næsten halveret fra 28 områder i 2019 til 15 områder i december 2020 i listen, der i går blev offentliggjort.
Området, der indtil i går figurerede som punkt ét på listen, var Lundtoftegade på Nørrebro i København.
Beboerformanden i AKB Lundtoftegade, Søren-Emil Schütt, fortalte 11. november til Politiken, at beboerforeningen i flere år har kæmpet for at blive fjernet fra ghettolisten, og i det seneste halvår har stået bag begivenheder, der skulle skabe opmærksomhed om problematikken.
I 2019 var der ét boligområde færre på listen end året før – tre områder røg ud, mens to blev tilføjet. Dengang var i alt 29 boligområder kategoriseret som ghettoer.
I 2018 blev der foretaget flere ændringer i kriterierne for at optræde på ghettolisten. Der skulle nu skelnes mellem udsatte områder, ghettoområder og hårde ghettoer. Når et boligområde bliver hård ghetto, skal kommunen og boligselskabet ifølge loven om parallelsamfund udarbejde en udviklingsplan, der gør det klart, hvordan andelen af almene familieboliger bliver reduceret, så den senest i 2030 højst udgør 40 procent.
Fire hårde ghettoer har 1. december 2020 forladt listen. Det er Gadehavegård i Høje-Taastrup, Agervang i Holbæk, Munkebo i Kolding samt Finlandsparken i Vejle.
Listen over de hedengangne områder ses herunder:
Del:
Andre læser også
Kommentatorer
Du har tabt rap-sutten, hvis du tror en musikvideo med en AK-47 er kunst. Det her er gangsterrap på amfetamin
Kronikker
Forsker om det store sociale eksperiment i Danmark: »Det er overordentligt vanskeligt at vurdere, hvordan det vil virke«
Kultur
Efter skilsmissen endte han i ghettoen. Nu er han videre, selv om »driften mod helvede var meget stærk«