Du har tabt rap-sutten, hvis du tror en musikvideo med en AK-47 er kunst. Det her er gangsterrap på amfetamin

Gangsterrap har siden den amerikanske rap-gruppe NWA og senere Wu-Tang Clan provokeret og forarget med sine ord. Men ved siden af alt forargelsen var der et hårdt skud af socialrealisme, som ingen kunne afvise. Den rap og den musikvideo, Chatle har skabt, er ikke socialrealisme. Det er ikke engang gangsterrap. Det er »bande-ballader«, der skal fremvise voldsparathed, territorium og adgang til våben. Det er gangsterrap på amfetamin.

»I musikvideoen kan man se bandemedlemmer (...) vifte med AK-47, håndvåben, knive osv. Hadet til politiet og æren i at være kriminel er meget tydelig i sangen,« skriver Ali Aminali. Malte Kristiansen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En musikvideo med rapperen Chatle har fanget vores opmærksomhed. Videoen er optaget i samme område i Vollsmose, hvor Abdinur Mohamed Ismail blev skuddræbt af ukendte bandemedlemmer i sommer. Et drab, som stadig ikke er afklaret. I musikvideoen kan man se bandemedlemmer (ja, der er bandemedlemmer med i videoen. Det har Odenses borgmester Peter Juul bekræftet) vifte med AK-47, håndvåben, knive osv. Hadet til politiet og æren i at være kriminel er meget tydelig i sangen. Og som prikken over i’et, er der sågar børn med i videoen.