To mænd på 19 år blev 2. juledag om aftenen stukket ned forskellige steder i København.

Tirsdag morgen kan politiet oplyse, at de to sager ikke har nogen sammenhæng.

»Der er ingen sammenhæng,« siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

Han fortæller videre, at de to ofre ikke fik nogen livstruende skader.

Den første blev overfaldet med kniv på Bangertsgade på Indre Nørrebro. Lidt senere – klokken 21.43 – modtog politiet en anmeldelse om et knivstikkeri på Godthåbsvej på Frederiksberg.

Kort efter midnat oplyste politiet, at to unge mænd var anholdt i forbindelse med knivstikkeriet på Godthåbsvej. Men de er løsladt igen, oplyser Henrik Stormer tirsdag morgen.

»De har ikke noget med sagen at gøre,« siger han.

Dermed har politiet ingen anholdte i nogen af sagerne.

»Vi har spor, vi forfølger,« siger vagtchefen.

Politiet afviser at oplyse, hvor på kroppen de to ofre er blevet ramt. Det er også uvist, hvad motivet til overfaldene er.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.