Gadeplansmedarbejdere har travlt efter skyderier – målet er at undgå »gengældelsesaktioner«

Tre alvorlige skudepisoder giver travlhed hos det kriminalpræventive samarbejde SSP. Sekretariatschef Riad Tolba fortæller, at gadeplansmedarbejdere taler med unge for at undgå gengældelsesaktioner, og så fortæller han om en særlig udvikling hos bandegrupperinger lige nu.

Tre skyderier med kort tids mellemrum skaber bekymring i København. Bax Lindhardt

Myndighederne i hovedstaden har travlt med at tale med unge på gaden efter tre voldsomme skudepisoder på tre dage, hvor to er blevet dræbt, en fortsat er i meget kritisk tilstand og yderligere to er sårede.

»Vi har afgjort travlt nu. Vi skal hjælpe, alt hvad vi kan, med at genoprette trygheden i områderne,« fortæller Riad Tolba, der er sekretariatschef for det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, SSP.