Fulderikker ringer 112: Kræver ambulancekørsel til udpumpning

Antallet af ambulancekørsler stiger markant i øjeblikket. Det skyldes blandt andet, at alt for mange ringer »unødvendigt« til 112 med f.eks. en forvreden skulder, lyder meldingen fra regioner, der forsøger at få folk til at »ringe rigtigt«.

Antallet af ambulancekørsler stiger markant i øjeblikket. Det skyldes blandt andet, at alt for mange ringer »unødvendigt« til 112 med f.eks. en forvreden skulder, lyder meldingen fra regioner. Jens Nørgaard Larsen

I Nordjylland er der eksempler på, at fulderikker har ringet 112 for at få en ambulance til at køre sig på hospitalet, så de kan få en udpumpning og komme tilbage til festen og drikke videre.

I Region Midtjylland oplever akutbedskabet også et stigende antal 112-opkald fra bl.a. bekymrede ældre og borgere, som reagerer på symptomer på akut sygdom og kræver hurtig ambulancehjælp.

Antallet af akutte ambulancekørsler stiger markant i øjeblikket over hele landet, og en del af årsagen er et stigende antal henvendelser fra borgere med »unødvendige« 112-opkald, lyder meldingen fra regionerne.

Region Nordjylland har således for nylig søsat en kampagne, »Ring rigtigt«, for brugen af de akutte tilbud »112« og Lægevagten for at bekæmpe de opkald, hvor borgeren lige så godt kunne have ventet på, at egen læge åbner – eller måske slet ikke behøver lægehjælp.

Budskabet er, at det er vigtigt, at folk kun ringer i akutte og kritiske situationer.

»Og det er det f.eks. ikke, når en borger er faldet af stigen og har forvredet sin skulder. Han skal ringe til lægevagten og evt. få et lift af en ven. Det er heller ikke umiddelbart livstruende, når et ungt menneske fredag aften har fået for meget at drikke. Han eller hun skal følges hjem og sove. Løsningen er ikke 1-1-2, og udpumpning findes ikke længere på hospitalet,« siger direktør for den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland Peter Larsen.

I optakten til kampagnen har formanden for regionsrådet Ulla Astman (S) også peget på, at det er uheldigt, at de sundhedsprofessionelle i regionen skal bruge deres tid på ikke-akutte opkald.

»Det er vigtigt, at vi får fokus på en mentalitet, hvor man tænker sig om en ekstra gang, inden man ringer. Det er både en hjælp til os selv og det personale, vi er dybt afhængige af, når skaden sker,« siger hun.

Der har gennem flere år været en stigende tendens i antallet af de mest hastende ambulancekørsler, såkaldte kategori A- og B-kørsler, hvor A-kørslerne er til formodede livs- eller førlighedstruende og altid foregår med udrykning.

På landsplan er antallet af den type kørsler vokset med 13,6 pct. Fra 2014 til 2017.

Udviklingen er gået særligt stærkt det seneste års tid, hvor der i Region Hovedstaden var en stigning på 17,7 pct. i antallet af A-kørsler i de fem første måneder af i år sammenlignet med året før – hvilket svarer til 5.200 kørsler.

Meningitisfrygt bag flere ambulancekørsler

I forvejen er antallet af A-kørsler i hovedstadsområdet vokset fra godt 50.000 i 2013 til over 72.000 i 2017. Blandt årsagerne peges der på, at der er flyttet flere borgere til regionen, og at der er en generation af ældre over 65 år med en »øget sygdomskompleksitet«.

Ligeledes har Sundhedsstyrelsen skærpet retningslinjerne for ambulancekørsel til tegn på hjertelidelser og blodpropper i hjernen.

Tilsvarende har det resulteret i flere ambulancekørsler, at der både fra befolkning og sundhedsprofesionelle er kommet øget opmærksomhed på meningitis efter nogle tilfælde med dødsfald blandt unge i hovedstadsområdet, hvor der blev reageret for langsomt og forkert på symptomer på den frygtede sygdom.

Men også i Region Hovedstaden er der fokus på de unødvendige opkald, og politikerne i udvalget er netop blevet orienteret om »ring rigtigt«-kampagnen i Region Nordjylland.

Politikere i Region Midtjylland er også netop blev orienteret om en markant stigning i antallet af ambulancekørsler med afsæt i opkald til 112, som er steget fra knap 16.000 i 2014 til et godt stykke over 18.000 i 2017.

Her er vurderingen, at det skyldes, at »borgerne oftere ringer 112 med behov for akut hjælp end tidligere«.

Baggrunden kan være den stigende ældrebefolkning, og at befolkningen er blevet mere opmærksomme på akutte sygdomssymptomer, fremgår det af orienteringen.

Det stigende antal akutte kørsler presser kapaciteten og fører til overvejelser i regionerne om at øge antallet af ambulanceberedskaber.

»Borgerne ringer mere og føler jo, at de har et behov for hjælp, selv om det måske ikke altid er lige rimeligt. Det kan godt være svært at gøre noget ved, og det er klart, at hvis udviklingen fortsætter, kan vi blive nødt til at udvide med flere ambulancer, så responstiderne ikke falder,« siger formanden for hospitalsudvalget i Region, Midtjylland Henrik Gottlieb Hansen (S).