Meningitis-frygt udløser ambulance-boom

Region Hovedstaden har fordoblet antallet af ambulance-kørsler efter kritik og flere dødsfald blandt unge, viser opgørelse.

Region Hovedstaden har fordoblet antallet af ambulance-kørsler efter kritik og flere dødsfald blandt unge, viser opgørelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen

Hellere sende 10 ambulancer for mange end én for lidt.

Ingen borgere skal dø af meningitis, fordi der reageres forkert eller for sent fra akutberedskabet i hovedstadsområdet, når de ringer 112 eller 1813 for at få hjælp.

Dét er holdningen i Region Hovedstaden, der for alvor har skærpet indsatsen mod den frygtede sygdom. Det sker i kølvandet på tre sager med meningitis-dødsfald blandt unge, hvor regionen blev hårdt kritiseret for at begå flere fejl undervejs i forløbene, herunder i ét af tilfældene at undlade at sende en ambulance.

Helt konkret er der sket en fordobling i antallet ambulancekørsler til patienter, hvor der er mistanke om, at de kan lide af meningitis – fra ca. 200 om året i 2015 og 2016 til langt over 400 i 2017, fremgår det af en opgørelse, som regionen har udarbejdet for Berlingske.

»Vi har øget opmærksomheden på meningitis i Region Hovedstaden. De, der ringer akut til os, skal vi fange, hvis der er den mindste mistanke om, at de har meningitis,« siger Freddy Lippert, der er direktør for Region Hovedstadens akutberedskab.

Ifølge opgørelsen sendte det sundhedsfaglige personale på alarm-nummeret 112 og akuttelefonen 1813 i alt 433 ambulancer i 2017 til de kategorier af forskellige symptomer, som typisk anvendes ved mistanke om meningitis.

Meningitis kan således give sig udtryk ved flere forskellige symptomer lige fra influenzalignende symptomer til de såkaldte klassiske symptomer som høj feber, nakkestivhed og petekkier, som er rødt, prikket udslæt, der ikke forsvinder ved tryk.

I kategorierne, som personalet bruger til at vurdere behovet for hjælp, og hvor meget det haster, indgår også, om patienten f.eks. har stærk hovedpine, er bevidsthedspåvirket, er meget slap og bleg og virker medtaget med hurtig forværring fra time til time.

Til sammenligning sendte Region Hovedstaden i 2016 i alt 210 ambulancer på baggrund af de kategorier, mens tallet i 2015 var på 198 ambulancer.

Stigningen i antallet af ambulance-kørsler er kommet, efter at DR i februar sidste år afdækkede, hvordan 1813 begik klare fejl og undlod at sende en ambulance, da en 17-årig gymnasieelev fra Birkerød i nytåret døde af den frygtede meningitis.

Der har også været rapporter om yderligere to meningitis-dødsfald blandt unge mænd, og en intern ekspert-gruppe rettede efterfølgende en hård kritik mod indsatsen i de konkrete forløb og akutsystemet i det hele taget, hvor der blandt sundhedsprofessionelle bl.a. så ud til at være en utilstrækkelig viden om sygdomme.

Kritikken har ført til en række handleplaner i regionen for at forbedre behandlingen, bl.a. med undervisning af medarbejdere og varslinger til akutsystemet, når der er konstateret meningitis-tilfælde, så man kan være særligt opmærksom, når der kommer henvendelser fra syge i de samme områder.

Hvor mange af patienterne i ambulancerne, som viste sig rent faktisk at lide af meningitis ved de efterfølgende undersøgelse på hospitalet, findes der ingen præcise oplysninger om.

På landsplan konstatereres der omkring 100 meningitis-tilfælde om året, så det er formentlig sjældent, at det ender med en diagnose.

I langt de fleste tilfælde vil der sandsynligvis være tale om såkaldt overtriagering, hvor det viser sig ikke at være så slemt alligevel, når det kommer til stykket. Men det er et generelt vilkår, når det handler om akut ambulance-kørsel, fremhæver Freddy Lippert.

»Vi sender 165.000 akutte ambulancer om året, så om vi sender 200 eller 400 til meningitis-mistanker betyder ikke så meget. Heller 10 gange for meget end en gang for lidt,« siger han.

I Danske Patienter, der også har været ude og udtrykke betænkelighed ved indsatsen på meningitis-området, glæder vicedirektør Annette Wandel sig over, at der nu sendes betydeligt flere ambulancer.

»Det er rigtigt godt, at Region Hovedstaden har taget dette alvorligt og reagerer på det. Det er også vigtigt, at man følger området tæt for at finde ud af, om man rammer det rigtige niveau, og om man har de rette kompetencer og ser de patienter, der har behov for det,« siger hun.