Fortrolige dokumenter: 15 kriminelle klaner har i årevis plaget det sydøstlige Danmark

15 kriminelle klaner af udenlandsk herkomst har i årevis plaget Sydsjælland og Lolland-Falster med alt fra tyveri, indbrud og bedrageri til vold, røveri og narkokriminalitet.

Det viser dokumenter fra politikredsen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Materialet omfatter en intern, fortrolig kortlægning af udbredelsen af kriminelle storfamilier, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udarbejdede i 2021.

Set i et større perspektiv er materialet endnu en brik i det danmarkskort, hvor kriminelle klaner i stigende grad tegner sig som et problem. Berlingske beskrev eksempelvis for nylig, hvordan medlemmer af kun fire familier i Aarhus Vest er sigtet eller mistænkt for at bryde loven næsten 5.000 gange.

Samtidig tilføjer de hidtil ubeskrevne dokumenter fra Sydsjælland og Lolland-Falster nuancer til fænomenet, fordi de blotlægger den etniske baggrund for medlemmerne af de 15 klaner, som politikredsen har identificeret i det sydøstlige Danmark:

Ti af klanerne stammer fra østeuropæiske lande, primært Balkan. Størstedelen af de ti familier er af romaafstamning.

De øvrige fem klaner har rødder i Mellemøsten. I disse familier er der bånd til rocker- og bandegrupperinger, fremgår det af redegørelsen.

Ifølge forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen er det ikke overraskende, at der findes kriminelle familier i Danmark.

»Men omfanget er øjenåbnende for os alle sammen. Samtidig er det en øjenåbner, fordi det rokker ved billedet af, hvordan man normalt ser på kriminalitet,« siger Lars Højsgaard Andersen, som forsker i indvandring og kriminalitet ved Rockwool Fonden:

»Typisk oplever man kriminelle som nogle, der handler af egen fri vilje, hvor den slægtsbaserede kriminalitet er mere styret, fordi kriminalitet også går i arv i familien.«

Adam Diderichsen er politiforsker ved Syddansk Universitet (SDU) og tidligere analytiker hos Rigspolitiet. Han påpeger, at kortlægningen giver vigtigt syn for sagen.

»Dokumentet er vigtigt alene af den grund, at det mig bekendt er første forsøg på at beskrive problemet i Danmark,« siger Adam Diderichsen.

Overset side af organiseret kriminalitet

Kriminelle klaner er et samfundsproblem, som politikere omtaler med stigende bekymring, og som Rigspolitiet arbejder på at kortlægge på landsplan.

Den voksende erkendelse er, at familiestrukturen er en selvstændig måde at indrette en kriminel organisation på, indebærer også, at politi og andre myndigheder skal bruge andre modtræk over for klaner end mod rockere og bander.

»Jo mere man ved om kriminelle klaner, desto bedre kan man sætte ind over for dem,« siger Adam Diderichsen.

Ser man mod Tyskland, er de enorme udfordringer med kriminelle storfamilier velbeskrevne.

I Sverige har politiet vurderet, at op mod 40 klaner står bag størstedelen af kriminaliteten.

Men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udpegede altså allerede i 2021 »15 klaner med tyngde«, som det er formuleret i kortlægningen.

Politikredsen definerede en kriminel klan som en familie, der består af hovedsageligt ikkedanske statsborgere, hvor mindst fem voksne har mindst fem straffelovssigtelser inden for en periode på ti år.

Men hvor man i eksempelvis Aarhus Vest har særlige problemer med ikkevestlige familier, hvoraf flere har palæstinensisk baggrund, har billedet altså umiddelbart været mere broget hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

De ti familier med østeuropæiske rødder tegner sig for forskellige former for kriminalitet.

»Særlige træk ved de østeuropæiske klaner, som i overvejende grad er bestående af romaer, er, at kriminaliteten generelt omhandler berigelser i form af tyverier, indbrud ved trick, bedrageri samt personfarlig kriminalitet,« fremgår det af et dokument fra politikredsen.

Dertil kommer altså fem mellemøstlige klaner. Her er kriminalitetsbilledet imidlertid mere voldsomt, fremgår det af redegørelsen:

»Til gengæld har de mellemøstlige klaner en større grad af voldskriminalitet, røverier, narkotika og trusler. Det er også her, der ses tilknytning til rocker/bandegrupperinger.«

Overlappet mellem de kriminelle familier og rocker- og bandemiljøet understreger ifølge kriminolog og lektor David Sausdal fra Lunds Universitet, at den organiserede kriminalitet i dag er mere netværksbaseret.

Hvor den organiserede kriminalitet tidligere var mere struktureret, kan eksempelvis kriminelle familier nu arbejde sammen med større kriminelle netværk.

»Vi ved også, at ikkevestlige familier oftere har haft en tilknytning til danske bander end eksempelvis de østeuropæiske familienetværk.«

Et folketingssvar fra marts 2024 og rapporter fra Odense Kommune og Aalborg Kommune bekræfter dette overlap mellem rocker- og bandemiljøet og kriminelle familier.

Kendte klaner

Motalavej i Korsør hører under Sydsjællands og Lolland Falsters politikreds, og netop fejden mellem to familier på denne vej har hidtil været et af de mest iøjnefaldende eksempler på enkelte familiers kriminelle adfærd.

I september 2020 beskrev Berlingske, hvordan to palæstinensiske storfamilier i flere år havde bekriget hinanden i de gule boligblokke på Motalavej.

Masseslagsmål på åben gade, knivstik og overfald med baseballbats var i sommeren 2020 kulminationen på en voldelig konflikt mellem to familier, der havde taget en årtier lang fejde med sig hele vejen fra en landsby i Libanon til flere boligblokke på Vestsjælland.

Disse to familier bliver også nævnt i redegørelsen som de to »kendte og definerede klaner« fra Motalavej. De to familier indgår dog ikke i de 15 kriminelle klaner, fordi antallet af voksne med mindst fem straffelovssigtelser er for lavt i begge familier.

Redegørelsen er fra 2021 og fra et tidspunkt, hvor klankriminalitet langtfra havde samme bevågenhed i Danmark som nu.

Derfor er det også interessant, at Sydsjællands og Lolland Falsters Politi allerede i 2021 pegede på behovet for en national analyse af problemet. Dette, fordi politikredsen i kortlægningen konstaterede, at de »større klannetværk« ofte er spredt over flere kredse.

»Derfor vil det være hensigtsmæssigt at opsætte kriterier og lave en tilsvarende analyse

på nationalt plan,« lød det.

Ifølge forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen kan spredningen af de kriminelle familier skyldes, at familierne gifter sig ind i hinanden.

»Erfaringerne fra Sverige tyder på, at familienetværkene ofte gifter sig på kryds og tværs. Derfor er det også interessant at se på de bånd, der er mellem familierne i Danmark,« siger han.

Det bliver i familien

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi afviser at stille op til interview om udfordringerne med kriminelle klaner og bemærker i en mail, at »vi ikke er en politikreds, der på nuværende tidspunkt har særlig eller konkret viden at bidrage med på dette område«.

Samtidig henviser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til, at Rigspolitiet er i gang med den landsdækkende kortlægning af kriminelle klaner og på baggrund af en fælles definition.

»Derfor vil det ikke give mening at kommentere på en gammel rapport, der afspejler et øjebliksbillede fra en anden tid,« skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om den tre år gamle rapport.

Direkte adspurgt om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i dag har udfordringer med kriminelle klaner, henviser kredsen blot til kredsens tidligere svar:

»Vi har desværre ikke yderligere, vi kan bidrage med.«

Politiforsker Adam Diderichsen betragter det som »helt usandsynligt«, at Sydsjællands og Lolland-Falsters problemer med kriminelle klaner skulle være forsvundet siden 2021.

»En del af problemet med kriminelle klaner er, at deres struktur er stabil,« siger han:

»Netop af den grund kan selve strukturen også skabe kriminalitet, fordi børn bliver opdraget i kriminalitet – det er den måde, man tjener penge og gør karriere på.«

»Og det kan da godt være, at der er 14 i 2024 mod 15 i 2021, men jeg vil stærkt formode, at en stor del af dem fortsat er en del af et problematisk billede.«