Forsvarsordførere i kattepine: USA har blokeret målstyringssystemer i Ukraine, så skal Danmark investere i amerikanske våben?

I et forsøg på at lægge pres på Ukraine har Trump vist en farlig svaghed ved køb af amerikanske våben, mener eksperter, som nu fraråder Danmark at købe amerikanske våbensystemer. Det skaber bekymringer blandt forsvarsordførere, mens forsvarsministeren fortsætter uanfægtet.

Ukraines frygtede langtrækkende Himars- og Storm Shadow-missiler fungerer ikke uden efterretninger fra USA. Dermed er forsvaret mod russiske angreb på storbyer og infrastruktur delvist blændet. Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Er flertal af de forsvarseksperter, som Berlingske har talt med, siger stop. Ikke flere amerikanske våbensystemer. Resten har en række forbehold, hvis Danmark skal investere i amerikanske våben.

Donald Trump har på blot en måned vendt verden på hovedet, og en 80 år gammel verdensorden er faretruende tæt på at vælte.