11 danske forsvarseksperter har fået kontroversielt spørgsmål – og flertallet vil droppe nye amerikanske våben

Onsdag lukkede USA for efterretninger til Ukraine, som gør det muligt at ramme russiske mål. Nu viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget blandt indflydelsesrige danske forsvarsdebattører, at mere end halvdelen afviser, at den danske oprustning bør ske med amerikanske våben. De øvrigt adspurgte har også forbehold over for at købe amerikansk.

I går standsede USA efterretningsdeling med Ukraine, og det invaliderede det amerikanskdonerede raketartilleri, som har været livsvigtigt for at holde Rusland stangen.

Tidligere har milliardæren Elon Musk truet med at lukke adgangen til de såkaldte Starlink-satellitter, som muliggør den ukrainske hærs koordination og kommunikation i krigen.