Forsvarsadvokater efter DNA-fejl: Det er umuligt at opklare, hvor mange sager det drejer sig om

Flere straffesager kan være påvirket af fejlagtige DNA-beviser. Det mener flere forsvarsadvokater, som samtidig påpeger, at det ikke bliver muligt for dem at opklare, om DNA-fejl kan være forekommet i deres sager.

Rigsadvokaten oplyser i en pressemeddelelse onsdag at skal laves nye retningslinjer for brugen af dna som bevis i straffesager.

Der er formentligt endnu flere tilfælde, hvor DNA-beviser brugt i straffesager kan vise sig at være fyldt med fejl. Men det bliver noget nær umuligt at opklare, hvor mange sager der potentielt er tale om, mener forsvarsadvokater.

»Vi har ikke adgang til det materiale, der kan opklare det. Vi har ingenting. Det er et problem, at man som forsvarsadvokat ikke selv kan gå ind og tjekke op,« siger forsvarsadvokat Thorkild Høyer.