Der skulle gå 13 år, fra Forsvaret blev bekendt med, at Danmark potentielt udleverede afghanske fanger til mishandling i britiske styrkers varetægt, til Folketinget fik besked.
Det står klart, efter at en intern rapport fra det danske militærpoliti er blevet offentligt kendt.
Da militærpolitiet fra den danske ISAF-styrke i Afghanistan i september 2006 besøgte et britisk midlertidigt fængsel i Camp Bastion, bevidnede danskerne flere overgreb begået af britiske soldater mod de afghanske fanger.
Ifølge en ikke offentliggjort rapport fra militærpolitiet både sparkede briterne fanger, de brugte hunde til at skræmme fanger, de nægtede dem mad, vand og søvn og placerede dem i såkaldte stress-stillinger, der belaster kroppen.
24 dage senere indgik Danmark ikke desto mindre en aftale med Storbritannien om at overdrage fanger til de britiske styrker.
Aftale om fangeoverlevering i blinde
Aftalen blev indgået 13. oktober 2006 og bemyndigede de danske soldater til midlertidigt at overdrage tilbageholdte personer til briterne, inden de blev endeligt overdraget til de afghanske sikkerhedsstyrker.
Aftalen mellem Danmark og Storbritannien blev indgået, uden at Folketinget fik at vide, hvad det danske militærpoliti havde været vidner til bare tre uger tidligere. Først for en måned siden, i december 2019, fik Folketinget besked om sagen.
»Jeg vil gerne understrege, at jeg ser meget alvorligt på rapporter om mishandling og tortur eller mistanker herom, og der skal ikke herske tvivl om, at Folketinget hurtigst muligt bør orienteres om denne type sager,« skriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en orientering til Folketinget om sagen.
Berlingske omtalte første gang sagen 23. december 2019, efter at Trine Bramsen i et skriftligt svar til Folketinget oplyste om rapporten.
En ekstrem skamplet på demokratiet
Det er ikke Forsvarsministeriet selv, der har taget initiativ til nu at fortælle om sagen.
Oplysningerne er kommet frem, efter at Enhedslisten har stillet spørgsmål til forsvarsministeren om, hvorvidt danske soldater kan have kendt til mulige overgreb begået af britiske soldater. Spørgsmålet er stillet på baggrund af en dokumentar fra britiske BBC, hvori efterforskere fortæller, at den britiske regering har dækket over beviser på krigsforbrydelser begået af britiske soldater.
Det er en ekstrem skamplet på demokratiet. Noget af det mest alvorlige i Danmarks ansvar som stat er jo at sikre, at andre mennesker ikke bliver tortureret.Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten
»Det er jo fuldstændig absurd, at disse oplysninger ikke er blevet fremlagt for Folketinget. Det er også dybt kritisabelt, at man laver en aftale om fangeudlevering med Storbritannien, for den skulle ikke have været indgået med den viden, Forsvaret havde dengang,« siger Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten.
»Det er en ekstrem skamplet på demokratiet. Noget af det mest alvorlige i Danmarks ansvar som stat er jo at sikre, at andre mennesker ikke bliver tortureret. Det er åbenlyst, at det ansvar overhovedet ikke er blevet håndteret, som det skulle,« siger Eva Flyvholm.
Vil ikke gøre noget ved sagen
Selv om militærpolitiets rapport lå klar 22. september 2006, tre dage efter besøget i Camp Bastion, blev rapporten først 8. februar 2007 sendt til Forsvarskommandoen, som fire dage senere orienterede Forsvarsministeriet.
Først i marts 2007 forsikrede Storbritannien, at man agtede at opfylde alle sine internationale forpligtelser. Briterne har ikke konkret afvist, at episoderne fandt sted. Men de fandt ikke »beviser til at understøtte de anførte påstande«, lyder det i ministerens orientering.
Berlingske har spurgt Forsvarsministeriet, hvorfor ministeriet undlod at videregive oplysningerne til Folketinget frem til december 2019. Ministeriet har sendt et skriftligt citat fra forsvarsminister Trine Bramsen, som ikke besvarer spørgsmålet, men som indikerer, at tidligere ministre har kendt til sagen.
»Jeg skal ikke gøre mig klog på mine forgængeres overvejelser og dispositioner. Jeg vil dog sige, at jeg i forhold til Folketinget ville have håndteret sagen anderledes. Som jeg skriver i det opfølgende brev, så vil jeg gerne understrege, at jeg ser meget alvorligt på rapporter om mishandling, tortur eller mistanker herom, og der skal ikke herske tvivl om, at Folketinget hurtigst mulig bør orienteres om denne typer sager,« lyder det i svaret til Berlingske.
Det står imidlertid også klart i orienteringen til Folketinget, at hun ikke har tænkt sig at gøre noget ved sagen.
»Men henset til, at der her er tale om en hændelse, der har fundet sted for mere end 13 år siden, ser jeg ikke anledning til at foretage mig yderligere i sagen,« skriver Trine Bramsen.
