Forskningsprojekt: Nationale test øger elevernes faglighed markant i flere år frem

De nationale test er et billigt og brugbart redskab til at hæve elevernes faglighed, tyder ny forskning fra Aarhus Universitet på. Rundt regnet har det samme effekt at gå glip af nationale test som at misse undervisning i en længere periode.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) besøger Katrinedals Skole i København, onsdag den 14. august 2019. Det er hendes første besøg på en folkeskole i sin tid som minister. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) besøger Katrinedals Skole i København, onsdag den 14. august 2019. Det er hendes første besøg pÃ¥ en folkeskole i sin tid som minister. Niels Christian Vilmann Niels Ch

I godt ti år har de nationale test i folkeskolen været debatteret og kritiseret. Men nu har S-regeringen foreslået, at de nationale test bliver afskaffet i de mindste klasser og erstattet af bedre målinger i de øvrige klasser – sådan som Socialdemokratiet og støttepartierne blev enige om efter valget.

I foråret fandt forskere fra Aarhus Universitet »en række bekymrende træk« ved testene. De målte simpelthen ikke præcist, lød det. Det fik endnu en gang Danmarks Lærerforening til at kræve testene afskaffet. 32 forskere svarede i en kronik i Politiken, at testene måler »udmærket«.