Forskningschef: Pædagogstuderende skal holdes mere i hånden end andre studerende

Pædagoguddannelserne er under kritik for at uddanne for dårlige pædagoger. Forskningschef peger på, at de studerende på landets største uddannelse bliver overladt for meget til sig selv, og i højere grad end andre studerende skal hjælpes til at koble teori til praksis.

Pædagogstuderende skal holdes mere i hånden end andre studerende, mener Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef i pædagogik og samfund på Via College University, Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen har lovet, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Intet sted i verden skal rammerne for en god og tryg barndom være bedre end i et af verdens mest gennem institutionaliserede lande. Hvis det er målet, er det helt afgørende, at de pædagoger, der i størstedelen af børnenes vågne tid, erstatter børnenes mor og far, lever op til den højeste faglige kvalitet.

Det gør de langtfra nu.